Den med årskarakteren: Jeg måtte grine højlydt :-D super godt skrevet, tørt, konstaterende, jeg kan lide din stil med sætningsemner, der følges op af den sætning de er adverbialled til, - eller hvad der nu sker, grammatisk. Punktummerne gør noget fedt, jeg ik lige kan forklare.

Et rigtig godt digt, tak for det. Jeg kan godt lide kombinationen af det mere højtidelige, og så nogle dryp af noget mere slang ("plaffe")...

Hej Mette, jeg kan godt lide det her digt, og jeg synes din egen historie om at komme tilbage til skrivningen efter mange år er rørende. Jeg håber, at kunne læse flere gode digte fra din hånd, gerne om de mørke sider også, og sender positive vibrationer din vej.

Da jeg læste det, tænkte jeg på den forfatning vores verden er i, og bladet - det går tilbage i kredsløbet, med andre ord: livet fortsætter, bare ikke nødvendigvis med os i det...

Endnu en god tekst, bravo ! (Jeg læser dem kronologisk baglæns). Et tørt og køligt tempo = smukt. Sjovt at lege med to læsninger af 'først', 1) = den DU var først, 2)= at jeg FØRST når at blive ....

Meget helstøbt tekst. God rytme. Gode paradoksfyldte billeder. Jeg kan lide det:-)

"I dag har jeg bestemt, at vi i morgen hylder vores bræk." Det kan jeg lide:-)

Godt skrevet, Søren. Det lakker mod enden, jo, og vi må finde en måde at leve med det. At skrive og læse digte er én vej. Jeg lagde først mærke til rimene i din tekst, anden gang jeg læste dem. For mig behøver det ikke rime, men når det nu skal være, bruger rimene på en fin måde, fordi der også er noget, det ikke rimer.

Den sidste sætning "Jamen, vi er jo lige her", læser jeg som et ironisk tvist, nok fordi denne ene sætnings 'vi' taler med en lille stemme overfor de 13 øvrige linjers (implicitte) 'jeg'. Det giver mening, forstået på den måde, at vi søger den her sammensmeltning med et fællesskab, samtidig med, at det sjældent lykkes fuldt ud, hvad enten det er fordi vi ikke har tiden, eller modet, eller fordi vores måde at indrette samfundslivet på bare blokerer for det.... Tak for inspiration til de her tanker:-)

Godt med masser af ord, og helt hverdagsagtigt, konkret:-) Jeg tænker på, hvordan vi står med en masse valg til daglig; det lyder som banale valg, men for mange af os, er det at skulle håndtere de mest enkle ting nogle gange svære; og så tænker jeg på hvordan dem som bliver voksne i dag står overfor at skulle være meget mere omhyggelige med, hvad de vælger, ift. uddannelse og karriere.
(PS - jeg gætter, du mener 'bæger', og ikke 'bære', - et ord, der iøvrigt har mange stavemåder, - også sjovt at lege med, 'bære', 'bærer', 'bager', 'bæger', etc. :-) )

Jeg kender udmærket følelsen. Vi er ét skridt fra kanten. Også selvom vi lever i det her såkaldte velfærdssamfund. For nettet er fuld af huller, man får hudafskrabninger på albuer og knæ, når kutteren med det stolte navn "Moder DK", trækker våd med os fortabte hen over konkurrencestatens asfalthavbund.

Ja, det sætter dybe sår i mennesker at opleve trusler, vold og andre former for krænkelser. Derfor har vi brug for gode fællesskaber.

Det er en tekst, som taler til noget, jeg tror, mange kender til. At ensomhed ikke har at gøre med, hvor mange mennesker man omgiver sig med. Men det er en følelse.