Der er helt tydeligt noget, du gerne vil fortælle, men i digtform giver du ikke særligt meget plads til læseren.

Du siger tingene for direkte, uden at give plads til læserens fantasi. Men du har tydeligvis meget på hjerte.

Et meget simpelt digt på den gode måde, og har en fin rytme.

Virkelig interessant digt, som man er nødt til at tænke lidt over.

Der er uden tvivl noget, du gerne vil fortælle, men det er som om, du ikke giver plads til læseren.

Du fortæller det hele, uden at overlade særligt meget til fantasien.

Kan godt lide simpeltheden i digtet, der slet ikke er så simpelt endda.

Budskabet er sikkert fint nok, men jeg synes slet ikke digtet levner plads til læseren. Tingene bliver sagt for direkte til min smag.

Det er på grænsen til at være for direkte til min smag, men synes alligevel det holder balancen, da der er en vis rytme i digtet.

Jeg forstår ganske enkelt ikke digtet. Det behøver man ganske vist heller ikke med et digt - men så burde det i det mindste være lidt poetisk eller have en rytme, når det står som et digt. Det står som en konstatering eller postulat, uden nogen plads til læseren.

Den kommentar forstod jeg ikke.

God dag i lige måde.

Øh, nå.

Jeg har ikke skænket homoseksualitet en tanke. (Homo betyder bare menneske på latin).

God dag.

Jeg forstår ikke digtet, eller også er det bare uinteressant.

Jeg kan i hvert fald ikke spejle mig i det eller se billederne for mig.

Sorry.

Kan egentlig godt lide rytmen, selvom jeg nok synes, den slutter lidt tung.

Der er noget lidt underligt over, at din forfatterkommentar er længere end teksten.

Det ødelægger enhver oplevelse af teksten, man måtte have.

God rytme, og godt med en tekst, der er lidt kant over, uden det bliver alt for postulerende.

Synes det flyder nogenlunde. Jeg kan ellers godt have en anstrengt forhold til rimede digte.

Synes dog sætningen "Hvis man sine egne veje spærre." ligger lidt tungt.

Det er sådan set fine betragtninger, men jeg synes, tingene bliver sagt for direkte i teksten. Der er ikke rigtigt plads til læseren.

jeg havde frygtet et digt, som handlede eksplicit om konfirmation, men du gør plads til læseren, så denne selv kan tænke videre over, hvorfor digtet mon hedder konfirmation.

fin rytme.

en dejlig skæv tekst. ikke fabelagtig, men man får et lille smil på læben.

Du skal give meget mere plads til læseren. Det vil være godt at huske sætningen "show it dont tell it", som kort betyder, at du skal lade være at fortælle læseren, hvad denne skal tænke og føle, men vise det i stedet.

Fx. "på en vildt romantisk måde" - vis det i stedet for at fortælle det. HVORDAN så det ud, siden du beskriver det som vildt romantisk?

Det her digt synes jeg til gengæld bedre om, du er knapt så direkte, og der er nogle skæve billeddannelser, som vækker fantasien.

Sjovt ordspil på en sindstilstand, der også bare kan være en helt konkret konstatering af tøjets farve.

Men jeg synes du ødelægger oplevelsen af det lille digt ved at "afsløre" at det kan handle om tøj, for det havde jeg ikke først skænket en tanke.

Jeg har svært ved at se det som et digt. Der er ingen poesi, ingen lyriske billeder. Det er i bedste fald knækprosa, og man skal ikke skrive et digt - hvis man spørger mig - hvis en anden form er bedre. Derfor var det mere passende som læserbrev.

Kan godt lide den skæve slutning.