Jeg er enig med de andre. Det er et let og underfundigt digt med retning og rim. Super flot :-)

Kan godt lide din sammenligning med håret der klippes og livets historier. Minder, der lander blidt i dit sind. Tak for et friskt lille digt :-)

..og hvad er der ved tegnefilmshyggen, når karaktererne skriger højt og billederne flimrer alt for hurtigt. Ikke spor hyggeligt, meget mere stress.

Men ellers er jeg nu ret vild med gode serier, og jeg hader at vente en uge, selvom jeg sagtens kender fornemmelsen og er med dig i forhold til ugens højdepunkt. Husker det med "Jens Lyn", "Tarzan", "Dollars" og "Alle elsker Debby" :-)

Dejlig kommentar, både med fine betragtninger og lidt provokation. Super :-)

Jeg bliver suget ind i dit essay fra "Jeg finder tilbage til bilen, rystet og ude af stand til at fortælle..." og afsnittet ud. Det er spændende læsning, og fine betragtninger. Det er også her, du for alvor rammer essay-genren. Tak for den :-)

Dette afsnit rør mig meget, og din overgang fra jeres drøm om at følges ad på livets vej.... til "det ender" lige der, er super fin.

"Med en vision om fremtiden
At vi sammen skulle køre på livets vej
Og vi kørte så hastigt
Vi stormede af sted
Med håret blæst op af vinden
Med cigaretterne i munden
Der dannede en titel i det fjerne
En stor hvid skrift over os
Hvor vi passerede vores rekordniveau
Vores fartgrænse
Og vi fortsatte
Mere fart, mere fart
Blev der skrålet fra radioen
Med smilet fra vores øjeblik sammen
Hvor vi så stilheden omringe os
Som hele verdenen sænkede sig
Tiden blev sat i pausetilstand
Bilen der farede lydløst
Snigende forbi sekunderne
Et sidste blik
En dyb øjenkontakt der blev ved
Indtil vi glemte at se på vejen"

Noget af det andet er svært at forstå. Kan det gøres mere jordnært?