Et sted jeg ikke går
I en tåget tilstand hvor jeg intet kan se
Og tumler mig frem
Løser gåder
Om ting jeg ikke kan se
Så jeg spørger mig selv
Vil jeg gerne gense
Den realitet vi gennemgik
Af hvem der skabte tågen
En højere magt
Eller min egen underbevidsthed
Der skåner mit liv fra at puste den væk
Eller skinne til alles fund
Du er fanget i din egen ghetto
Et lukket miljø af dine anstrengelser
Hvor du sidder blankt
Stirrer på livet udenfor
Bilernes farveløse sus
Og du tænker på mig
For du var min barndomsven
Da vi lå side om side på fødselsstuen
Som nyfødte i en klinisk verden
Med en vision om fremtiden
At vi sammen skulle køre på livets vej
Og vi kørte så hastigt
Vi stormede af sted
Med håret blæst op af vinden
Med cigaretterne i munden
Der dannede en titel i det fjerne
En stor hvid skrift over os
Hvor vi passerede vores rekordniveau
Vores fartgrænse
Og vi fortsatte
Mere fart, mere fart
Blev der skrålet fra radioen
Med smilet fra vores øjeblik sammen
Hvor vi så stilheden omringe os
Som hele verdenen sænkede sig
Tiden blev sat i pausetilstand
Bilen der farede lydløst
Snigende forbi sekunderne
Et sidste blik
En dyb øjenkontakt der blev ved
Indtil vi glemte at se på vejen
Så fartfælden tog os
Punkterede min barndomsven
Da jeg lærte
At der ingen behandling er for mennesker uden sele på
Vi lod dig blive i dit fattige univers
Hvor jeg ikke kan indtræde
Selvom mit hjem er ved dig
Det hjem vi kørte mod
Udenom en grå verden
Et sted efter fælden
Et sted du ikke ender
Så jeg smiler i håbets forurening
Indtil mit spejlbillede forfalder