"Mit liv er mit egen fortjenestes værk. Min gerning og pligt. Min hukommelse. Min forvikling i gobelinet." Denne del kan jeg især godt lide - Din ungdom skinner igennem!

Måske du ikke burde at at skrive efter "Knækker negle og trækker deres rødder." At det skal forstås metaforisk fordi jeg tænker teksten stadig fungere hvis man ikke forstår det skal forstås metaforisk.