Jeg synes du beskriver følelsen af at gå på efterskole utroligt godt, kærlighed, sorg, venskab, familie, sammenhold og hvordan romancer på en efterskole kan gå rigeligt galt. Dit digt har alt hvad en efterskole kan byde på.
Dem jeg gik på efterskole med er også altid med mig, ikke fordi jeg har lyst til det som så.
Men et år på efterskole mærker en :)
Tak for dit digt :)

Jeg er ikke sikker, men handler det ikke om at vores politikkere lukker lort ud af ørene, de lover og lover men intet holder, og det er måske denne væderstyggelighed der drypper som gult snot? Og det at det er normalt at alle ser det, er måske alle os danskere der bare lader politikerne gøre som de vil? Det er hvertfald helt normalt at de fleste af os danskere bare ser til.

Lige hvad jeg havde brug for!
Et utroligt dejligt digt om foråret der spire lige ind i vores hjerte.
Godt skrevet :)

I starten synes jeg at blive præsenteret for denne dybe smukke kærlighed, som bliver mørkere og fyldt med savn, måske til en bortgået partner, men kærligheden er så nærværende gennem digtet, idet at håbet om at se personen i kærlighedens hus er gennem trængende :)

Det er da godt nok et dejligt digt, med små guldkorn som jeg vil gemme tæt på mit hjerte hvis du vil give mig lov. Digtet er utroligt rart, og giver mig ro og glæde.
Lige hvad man mangler at høre/læse en gang i mellem.
Tak for dine ord :)

Det forunderligste er at det du beskriver så satirisk og humoristisk, faktisk en gang i mellem foregår i næsten alle der køre bils hoved.
Man bliver sur :)
Det er virkelig en dejlig og lidt mørkt tekst, men jeg nød virkelig at læse den :)

Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. ;)
for det første jeg elsker det, jeg kan virkelig godt lide dine rim, og den måde du så levende beskriver ham for mig og alle andre der læser digtet, gjorde at jeg virkelig følte hans manglende håb og vemod også hans længsel :)
Jeg kan godt lide din rå måde at skrive det på, uden at på ingen måde at sige at din skrivestil er uelegant, for det er det :)

Du må have en rigtig god dag :)
- Katharina :)

Sorry, er på min smartphone og kom til at trykke send før jeg var.færdig med at kommentere :(
Jeg elsker især det med hælene, det associere jeg med at hovedpersonen på en eller anden.måde har det.med at kigge ned i gulvet.
Det er et.smukt.men trist digt, synes jeg :)

Ellers kunne digtet godt drage.fordel af hvis du.brugte kommaer i dette stykke

du er skredet gået forduftet forsvundet væk ude borte sluttet ophørt

Så dybt, jeg kender godt den følelse du så fint beskriver, jeg elsker især dette stykke : er vi stadig os selvom nippet i øreflippen stoppede du råbte: NEJ gu' er vi ej vi skulle kende hinanden så indgående altomslugende alligevel er skellet større mere gabende på en hensynsløst måde kravler efter dine hårdhudede hæle

Jeg forstår dit paradoks og din vrede, var inde og læse din dagbog, og du har helt ret i at de dødsyge mennesker selv burde kunne vælge uden at blive straffet for det. Jeg synes dit digt illustrerede paradokset rigtigt godt,. Dine rim er helt tip top, et ganske godt, men dystert og tankevækkende digt :)

Hej med dig.
Jeg ved godt det måske lyder lidt underligt, men jeg kunne godt tænke mig at det vær længere, dog er jeg sikker på at det har været din mening at gøre det kort for at understrege hvad du mener. Men fordi jeg godt kan lide digtet tempo og jeg kan godt lide dets syn på tingene, kunne jeg godt tænke mig at læse mere :)

Det giver mening :) Tak for uddybelsen :)
Jeg kan især godt lide Mikaels tristhed uden han ved at han er det. Under sutskoen er han nok lidt :)

Jeg synes for det første at overskriften passer utroligt godt til teksten, hvilket sikkert også er meningen. Jeg kan godt lide den røde tråd med krydsogtværsen, og at du nævner i starten af ikke bliver hende selv der løser den, men på samme tid med det er en rød tråd, er der også en hel masse underholdning, som Mikaels fascination af fugle, som jeg fandt mere eller mindre morsomt. . Ellers synes jeg du skildre et parforhold rimelig godt, dog synes jeg at Mikael virker lidt deprimeret, og at han også har en smule koncentrations besvær? Jeg ved ikke om det er meningen. Jeg har lige to ting: Er det meningen at det skal være vi fortæller i den første linje? "Vi er i køkkenet." eller er det til for at læserne kan se hvor det foregår?
Også var jeg også ret interresseret i at høre en forfatter kommentar til dette stykke:

"Mikael kan næsten ikke ses, men han kan høres. Den mekaniske stoppen og starten, den skærende larm i mørket, det er Mikael, dybt inde i mørket. Nu er det kun ham og græsset, og græsset kan han slå."

Da jeg ærligt talt må indrømme, at jeg ikke helt forstår det :)

Jeg må først lige sige wow, da jeg startede med at læse, havde jeg slet ikke regnet med slutningen. Jeg kan sagtens leve mig ind i hendes vilje til at leve, og jeg synes at du beskriver det hele godt nok til at jeg kan se det for mindre indre øje, hvilket er utroligt vigtigt for mig.
En ting jeg godt kunne savne, er måske en forklaring på hvorfor hun er endt der? Men det er måske ikke meningen? Hvis ikke, så synes jeg det mindre om et stemnings billed, altså det virker som en scene der taget ud fra en film, der kan stå for sig selv, også formå at forklare næsten alt hvad der forgår i filmen. Jeg kan også godt lide at man selv kan forestille sig hvem hun er, hvem han er, og hvordan de er kommet derhen, det giver rum til eftertanke.

Med Venlig Hilsen Katharina :)

Jeg kom til at tænke på de små følelser man samler op i hverdagen, glemmer og gemmer langt væk, som følelsen af vemod når ens familie er nogle idioter, følelsen af afmagt og frygt for sit liv når folk køre hassarderet på vejene. Generelle følelser vi alle sammen har og gemmer langt væk når vi har et ansvar.

Jeg kan godt lide dit digt, og at du har ladet den være åben for fortolkning. Godt skrevet :)

Dit digt minder utroligt meget om mine dybe følelser for mig kæreste , det er smukt :) og så sandt på samme tid, dejligt er kærlighed :)
Hæhæ ;) jeg ønsker dig en god dag :)