wow!
Særdeles nuanceret og nøje udvalgt sprogbrug. Niveauet er meget inspirerende.
Virkelig smukt.

Næstekærlighed er desværre blevet et begreb mange har lagt på hylden.

Synes nu også at det er interessant at supplere med at det muligvis også handler om et fokus der er blevet særdeles indadvendt.

Man mister kontakten og medfølelsen for sine medmennesker, når fokus forbliver dvælende hos en selv, sin jalouxi og misundelse og sin negativitet.

Næstekærlighed, både som religiøst værktøj og begreb, men også som menneskelig egenskab bør som du siger lave sit comeback.

Vi bør se ud over egen næsetip. Blive bedre til at elske andre, og blive bedre til at elske os selv.

Landstedet virker som et vidunderligt sted.
Her gad jeg også godt sidde med en god bog, og lytte til fuglesang, blæst i trækronerne og se dråberne løbe om kamp ned af vinduesruden.

Finurligt og grineren sprog og stil.
Trin nummer 6 bliver god at have skrevet sig bag øret. Bare hvis nu det bliver nødvendigt...

Motiverende, opløftende og inspirerende.
Vi burde alle være mere som dig, og bekræfte og anerkende os selv, samt at få realiseret det vi nu engang går og drømmer om.

Modigt og rørende. Dit brug af billedsprog fungerer super godt.
Som en der ikke mindes traumatiske oplevelser eller tider fra skolegården. Giver dette et hårdt og smertefuldt indblik i hvordan oplevelser i barndommen kan og har enorm indflydelse på det senere voksenliv.

Det er din tur til at vinde kampen nu. Du virker fastsat på at langsomt at bevæge dig fra overlevelse til at leve. Finde mening, finde ro, finde dig selv og din vej. Finde tilfredshed med dage og tider hvor overlevelse er nok. Det motiverende og sejt. Ønsker dig det bedste, og fuck de andre. Det dit liv, og dig der skal frem i verden nu!

Vækker mange følelser
Jalousi, frustration, ensomhed, tilsidesættelse af dig - (både af andre, men måske også af dig selv)
Finder også elementer af håb og en vedvarende kamp. Viljestyrke, overlevelse og utilfredshed. Der måske går hen og blive en smule bittert/dystert.
Det lader til at du nu kan finde fred og plads i og til dig selv gennem lyrikken, og kan bruge den til at “fjerne plasteret”.
Det er motiverende.

“Narcissisten i spejlet
Svarer altid belejligt”

Indrammer meget godt den splittelse der er mellem selvhad og selv-forelskelse man kan have til sit ego. Den kritik og fortvivelse der kan herske bliver blot nedskudt af et “narcisistisk” ego, der tænker på overlevelse og opretholdelse af en facade. Trods skam og en til tider overdreven selvforståelse/indsigt, vil egoet alligevel forsøge at sikre at trives.

Meget velfungerende og smukt digt :D

Den stærke afslutning fungerer super godt, både som en reminder men også som et stålfast mål og beslutning. Håber du kan vedligeholde styrken til at blive ved med at forblive plantet og til stede, og stå ved din endelige beslutning.