Der er mange af teksterne her på Fyldepennen, der er så sanselige. Din tekst er ingen undtagelse. Godt skrevet og en fornøjelse at læse ...

Hos den mandlige jeg-fortæller fornemmer man virkelig hans foragt for kvinderne, og hele tiden denne ting med, at han er på jagt - kvinden er et bytte - der er ikke snak om kærlighed. Jeg kommer med din mandlige protagonist til at tænke lidt på American Psycho og Patrick Bateman. Og senere får vi så en ret tydelig saw-reference :)

"læne sig elegant ind over barens mørke træ overflade, og smile kækt til en trunte, som langt fra er min type. Det er sådan de fleste horror film starter."
- Det er en sjov og markaber sætning! Men det er jo sandt! Og senere finder man vel ud af, at det faktisk er en mand der måske er besat af de medierede psykopater fra film eller litteratur.

Det er en voldsom scene novellen slutter af med, men den er beskrevet fangende, og det bliver næsten smukt trods den markabre og forfærdelige handling der spiller sig ud!

Lidt omkring det stillistiske:
Jeg synes det er fint, du fortsætter billedet med en puppet master og nævner det flere gange - det giver en fin effekt, og man ved hvad der er ved at ske. MEN; "min hånd er allerede dybt begravet i hendes røv" - han man som dukkefører sin hånd begravet i en røv? Ville det ikke lyde lidt bedre at være oppe i den - undskyld, den lidt vulgære diskussion :)

i 2. afsnit er der rigtig mange sætninger der starter med et personligt pronomen: Min, Mit, Min, Mit, Mine. Det er lidt synd, da man føler en opbremsning ved dette mønster af gentagelser.

Jeg har også nogle gange en fornemmelse af, at der er for mange ord. Et eksempel jeg lige faldt over kunne være:
"Kan jeg tilbyde en drink?" Spørger jeg endelig, uden at viske smilet på mine læber bort.
- Jeg tænker, at der ligeså godt kunne stå: "uden at viske smilet bort/væk". Propositioner kan ofte undgåes, de bliver lidt et fyld, når man gerne vil fremad i et scenarie. I øvrigt kan man med fordel jo også (i henhold til det første eksempel med pronomener) skrive "uden at viske smilet på læberne bort", jeg'et er jo allerede nævnt i sætningen.

Det kan godt lyde som flueknepperi, men i virkeligheden handler det om, at jeg synes du skriver godt og har en god historie skitseret, men at du nogle gange mister noget flow, på grund af gentagende ordvalg og generelt måske for mange fyld-ord!

Tak for en gruefuld novelle der minder en om, at man skal passe på med at tage i mod drinks fra fremmede :)

Mvh Theo

Titlen fik mig til at tænke "Jeg glæder mig til at finde ud hvad det mest hellige sted er."
Det er meget interessant, at du skriver på en måde, hvor fortælleren er en observerende genstand. Du skriver så det virker (personligt) henvendt til læseren.
Da jeg begynder at læse andet afsnit - hmm. Er det den slags historie? Er det det der er det mest hellige sted? - så finder jeg ud af hvad fortælleren bruges til, og jeg forstår det hele meget bedre.
Alt hvad genstanden (som fortælleren er) oplever naturligt forbinder du med en menneskelig følelse, hvilket også er med til at gøre din tekst mere interessant. Jeg håber at det giver mening.
Du forstår virkelig at besjæle og holde informationer hemmelige lige indtil et bestemt tidspunkt, hvor det hele går op i en højere enhed.

Mørk og dyster historie, næsten som et mareridt jeg svagt husker fra barnsben. God balance i teksten, der gør den letlæselig men stadig detaljeret i beskrivelserne.
Kan se at andre har fundet de samme småting som jeg selv, så det vil jeg ikke gå i dybden med.
Men alt i alt hat du smedet en god novelle sammen, som viser at du ikke selv går ned uden kamp.

Hej Alex.

Det er rigtigt smukt, poetisk og kærligt beskrevet, så jeg kan godt forstå at du måtte dele det med andre. Tak fordi du gjorde det, det har beriget mig.

Mvh. Fuglsang.

hej Alex.
det er et fantastisk digt. simpelthen.
da jeg læste titlen, tænkte jeg ikke lige det her.
men det er super godt skrevet.
og smukt skrevet, som et kærligheds forhold.
jeg har et spørgsmål:
er det kærlighed for kummer, når man sidder på dem og lummer.
mvh og smil fra Schane.

Du er god til at holde læseren fanget. Du skriver intenst og aktionfyldt og det får mig til at læse videre. Når al den aktion så er sat i værk og jeg er fanget, så mangler jeg årsag og baggrundsviden. Jeg bliver lidt mættet af den rå aktion. Hvorfor kæmper personen så hårdt for sit liv? Har han/hun noget at kæmpe for? Det behøver ikke at fylde meget. Bare et lille hint. F.eks. "jeg måtte nå frem." Bare den smule er nok til at pirre læseren.

Du giver rigtig fint et lille hint til universet. "Mor sagde altid at man skulle holde sig fra dyr, at man aldrig kunne stole på skabninger med fire ben" Det får mig til at tænke på hvad for en verden det kan være, hvor firbenede dyr er farlige og tilsyneladende kæmpestore.

Det gør ikke så meget at personen dør. Det har jeg også selv gjort med nogle af mine kortere tekster. Men det ville blive forstærket hvis du giver læseren et indblik i hvad døden medfører. Hvad der er lykkedes eller mislykkedes.

Den levende måde du skriver på kan du helt sikkert arbejde videre med. Jeg synes det var værd at læse og jeg håber at du kan bruge min kritik til noget.

Hej Alex!
For en, der ikke har skrevet på dansk længe, synes jeg virkelig, det er godt gået. Jeg kan godt lide din måde at bygge spænding op. Det er lidt som en drabble-action i større format og med flere beskrivelser og detaljer. Håber det er en længere tekst og hovedpersonen formår at overleve mod al sandsynlighed.

Som du selv siger, er der enkelte komma fejl og stavefejl. Jeg vil dog lige udpege nogle tidsmæssige fejl i stedet, for det er dem, der er af betydning. :)
"en muterede rotte." - en muteret rotte.
"mærke jeg pludseligt" - mærker jeg pludseligt - mangler et nutids -r her.
" sin skællet hale" - sin skællede hale
"har hærgede mit ben" - har hærget mit ben - en førnutid her

Det var dem jeg lagde mærke til. Håber det er nyttigt konstruktivt kritik.
Igen flot skrevet og meget spændingsfyldt.

-Alexandrina

Uhhh en spændende tekst, som får mig til at læse hurtigere end min hjerne kan følge med! :)
Sproget er ligetil og dog alligevel ikke for enkelt. Man kan nemt sætte sig ind i din teksts beskrivelser og billedsprog (jeg kan stadig føle insektet kravle rundt nede i min maven) og du har en god balance mellem det detaljerede og det mere enkle. De mange ubesvarede spørgsmål, åbner for mange fortolkninger, men man kan sagtens forstå teksten, uden at skulle kunne fortolke en masse kringlede symboler.
En spændende tekst med en god balance!

Kh Stine

Puha, sikke en barsk historie. Slugte det råt :D Kunne slet ikke stoppe med at læse, da jeg først var gået i gang. Du skriver detaljeret, så jeg kan se situationerne for mig, men samtidig med en fin balance, så teksten ikke bliver trættende at læse.

Som du selv nævner, er der nogle enkelte stavefejl og komma-fejl, men hvis du ikke er vant til at skrive på dansk, er det ikke så slemt.

Fin tekst alt i alt :)

Meget intens lille tekst er den en del af en længere tekst? Den kan godt stå alene men skaber også mange spørgsmål. Der er en del forkert satte kommaer, men det ved du jo, så dem vil jeg ikke rette. Der er ikke mange stavefejl.

En rigtig god tekst, jeg nød at læse; hps publikum fik jeg hurtig på fornemmelsen var et indre fantom, men så meget desto slemmere måske, for hvordan slipper man lige af med sådan et? Det bedste i teksten synes jeg er hps grubler om andre mennesker, for på den ene side virker det som om, at han føler sig anderledes fra andre, fordi han ikke kan glemme og sætte et falsk spejlbillede op - men på den anden side står der sort på hvidt, at han godt ved, at han ikke er unik. Det er en spændende dikotomi, som er blevet indfanget på en meget fin og underspillet vis, og det giver teksten høj kvalitet i mine øjne. Keep up the good work :-)

Meningen går klart igennem...at man starter med at føle sig som noget særligt, og så efterhånden indser at man "bare" er et liv som alle andre. Jeg ser Malcolm som en stand upper der føler han ikke er sjov mere...og så bryder verden sammen, eller måske det hele blot er en drøm? Et ønskeliv der ikke blev opfyldt? Meget fin tekst :-)

Ja der er lidt grammatikfejl, men selve stemningen i teksten får du fint frem, og de små fejl ødelægger ikke din tekst. Den er meget dyster men fængende, og jeg blev grebet med af læsningen.

Elsker scenen, som du i øvrig får sat helt uden at sige det åbenlyst, det er rigtig godt lavet. Jeg tænkte Kill Bill, uden helt at vide hvorfor.
Elsker også hvordan det formodede brudepar ligger sammen der til sidst, og jeg nyder altid når der er ting man må gætte på og spekulere over! Great!
Fandt et par enkelte sprogknuder som Sanne ikke havde fanget men det er detaljer - hvis du vil ha' dem kan du skrive til mig, jeg gemmer noten i hvert fald!
Super god historie!
- Maxx

Hej Alex

Det er en meget flot association over ordene - til døden os skiller - hvis du altså har tænkt i de baner
Jeg havde i hvert fald ideen om en hvid brudekjole fra starten & dermed også hele settingen

Der er et par formuleringer som stadig ikke er helt optimale - de føles knudret at læse - men det er småting som jo bare skal trænes

Historien derimod er bygget godt op & bliver ved at ændre sig for hovedpersonen & derfor også læseren

Godt gået

Hej Alex.

Jeg synes du har fået skrevet en spændende lille tekst. Spændingen opbygges fint igennem historien.

Du skriver fint, men har nogle generelle fejl, som jeg har skrevet herunder. De er skrevet som en hjælp. Vi har alle dumme vaner, som bedst afskaffes ved at få dem påpeget :-)
Opspilet - opspilede
Bordet sig ned - boredeHans blik tikkede - tiggede (det andet gør et ur)
Jeg hadet hende - hadede
Indært - indædt
Det frydet mig - frydede
Som nu landet på gulvet - landede
Løfte min hånd for at ligge den - lægge (det er en bevægelse)

Overvej om ordet "at" altid er nødvendig.
Eks. Jeg forstod intet, og det var som om at min krop..."
Her kan "at" udelades. Det vil give sætningen et bedre folw.

Det skal dog også fremhæves at du har flere rigtig gode vendinger i din tekst.
Eks.
"Det første jeg så var synet af blod, som løb ned over min hvide kjole."
- Spændende indledning, der fanger læseren.
"og alligevel synes han næsten komisk svag."
- Giver et godt billede.
"Skikkelserne forsvandt, og jeg overgav mig til mørket. Jeg vidste at i dette øjeblik, havde jeg aldrig været mere lykkelig."
- God afslutning. Kort og præcis.

Håber det kan bruges!
Mange hilsner fra Sanne