På dit mest hellige sted står jeg og venter. Jeg er kold og lavet af porcelæn, men af en eller anden grund formår du at få rummet til at synes varmt. Du har lagt et stykke pjuskede tekstil for mine fødder. På vasken står tandbørsterne og fniser, og ved min siden hænger bruseren med sit bedrøvede blik. Jeg venter tålmodigt, som jeg gør hver eneste morgen, og så snart døren går op, mærker jeg en lykke strømme over mit kolde porcelæn. Dit væsen, din tilstedeværelse, den mumlende lyd som du laver hver eneste morgen.

Jeg betragter dig, som du afklæder din lettere buttede krop, som du afsløre hvad din pyjamas hele natten har skjult. Hver eneste morgen bliver jeg forundret over dit væsen, og det er som om at det er første gang vi mødes. Som om at sommerfuglene i mit porcelæn, aldrig har blafrede vildere end de gør, i dette meningsfulde øjeblik.
Din varme krop møder mit kolde porcelæn, og jeg velkommer dig. Jeg sørger for at du sidder godt, og i mit indre undskylder jeg for, at du hver eneste morgen skal mødes af mit kolde ydre, men du beklager dig aldrig. Du sidder der, og fylder mit indre med dine ekskrementer. Jeg lukker af for virkeligheden, og lader mig selv opsluge af den beroligende følelse. Jeg har savnet dig. Selvom jeg godt ved, at det ikke er længe siden vi sidst var sammen, følelse det alligevel som om at vi ikke har set hinanden i evigheder.

Dette er mit paradis. Dette er hvad jeg var skabt til, og jeg nyder hvert sekund af dette vidunderlige øjeblik, men alt godt får sin ende. Det ved jeg kun alt for godt, og som du langer ud efter toiletpapiret ved min side, føler jeg allerede skuffelsen som strømmer ind over mig. Men du giver mig en sidste nydelse. Du hiver i mit håndtag, og du lader vandet skylle igennem mit indre. Jeg brummer og jeg ryster. Du tømmer mig for vand, du tømmer mig for den gave du har givet mig, og jeg må endnu en gang lade op til vores næste besøg.

Der går du så. Du forlader mig endnu en gang, som du har forladt mig så mange gange før, og jeg står tilbage imens det vand som du har stjålet fra mit indre, langsomt fylder mig op igen.