Elsker din meget originale måde du bygger digtet op på samt gentagelserne i digtet også. :)

Rolig rolig - tiden går ikke, den kommer. Øjeblik for øjeblik myldrer tiden frem - spørgsmålet er snarere: hvad skal den bruges til?
:) Benny

Hej Allan :)
Utraditionel opbygning men med essentiel morale til sidst.
Godt brølt :D

D

God pointe, men meget klodset skrevet. Jeg savner at pointen kommer krybende i stedet for at der lidt efter lidt tabes brudstykker på gulvet som derved kommer til syne..

Hej Allan

Jeg oplever det i den indre by i London.
Ens eget sted hvor luften er helt rigtige. Ønsker dig held og lykke med Alaska
Håber du finder det der. Heldigvis er verden stor, der findes masser af steder at lede.

M.A.

Kender dine tanker, jeg har også drømt om Alaska engang, og om at være alene i ødemarken og prøve mine grænser af. - Du skriver let og ligetil med store tanker bagved. Kan godt lide din måde at slutte af på, det lægger lidt op til, at digtet fortsætter af sig selv ud i det uendelige. -
Mollytrine.

Ønsker dig en på opleveren
hvem har ikke tænkt næsten de samme tanker
jeg har...når jeg er træt af livets rammer, kasser og love
og sådan plejer vi...
Det rigtige ærlige liv som Gud gav mennesket
det må være i Alaska
Tag mig med.
Tak for læsningen.
Poul / Blækhuset

FEDT !

Tak for inspirationen - for jeg drager også ud i verdenen.
Det må jeg prøve at skrive om - også uden skærmen i lommen :)
Jeg elsker wifi-frit liv <3

Rigtig god tur :) <3

Jeg misunder dit mod til at gøre drømmen til virkelighed :-)

Det lyder spændende, jeg ville gerne med.



Mvh.Ruth C.

Det er det livet går ud på, at gøre de ting der får en til at føle sig levende.

jeg kan ikke andet end at glæde mig over, du er opmærksom på hvad der gør dig glad i livet.

man får lyst til at ønske dig god tur ;)

Hej Allan,

Du ha rmange fine sætninger her, som understreger sårbarheden og den manglende energi eks.:

"Nok har jeg tid til at spise, men jeg gider ikke mere
Nok har jeg tid til at sove, men det er alt for ensomt"

Godt digt indholdsmæssigt om det at gå i sort. Som læser mærker jeg offeret, som taler her og den manglende evne til at tage ansvar for at komme ud af det.

Jeg glæder mig til at læse mere af dig, du skriver godt, og jeg er sikker på, at en novelle ville være en god form til dig.

Mange hilsner
LCR

Ja, stress er noget af det værste. Hvis man går ned med det, bliver man samtidig overvældet af mindreværdsfølelse, og kollegerne lyder medfølende selv om du har på fornemmelsen at de i virkeligheden også synes at du er mindre værd! Når du ikke engang kan håndtere en almindelig hverdag, sådan som alle andre kan?

Men jeg ser mere i denne her tekst. Der står noget som ikke står der.
Det antyder du allerede i første vers med ’knuste drømme’, som bl.a. suppleres af tomheden som du omtaler længere nede i verset.
Og i sidste vers taler du om ’du’ og ’din elendighed’, ikke ’I’ eller ’jer’.
Det føles som om der er mere inden i denne tekst som bare ikke slipper ud. Skal jeg gætte mig til at dette i virkeligheden drejer sig om ’hende’ – og ikke blot ’de andre’?
Eller måske jager jeg spøgelser? Jeg ved det ikke.

Men meget tankevækkende.
’Marcus’

Hej Allan, man bliver helt stresset, men det er jo hvad digtet siger noget om, ikke at have tid, jage efter ingenting. Du får det bare malet så godt, at man mærker det. Mange af os har nok prøvet det. VH Mons

Blev helt forpustet af at læse dit digt. Du formår malende at beskrive din sindstilstand. Virkelig værd at læse.

Hej Allan.

Jeg er ikke så god til at læse digte, men jeg synes dit er virkelig godt.

"Mit hoved så fuld af tanker, der er ikke plads til flere selvom mit sind er fuldt, føles det tomt"

Jeg kan ikke helt forklare, hvad det er, men der er noget ved det her citat som ramte mig... Det er det der med, at man tænker og tænker uden at føle noget, tror jeg. (Ej, jeg ved det ikke. Uanset hvad så har du ramt plet, og det er vel det der er det vigtigste).

Hilsen,
Myriam

Det kunne udmærket have været mig selv, som skrev det her. Jeg føler med personen i digtet og det generer mig overhovedet ikke at versene ikke er lige lange. Jeg måtte lige læse det et par gange bare for at tænke "Ja, det er sgu´ rigtigt og ja, det er sådan det er...". Meget fed fornemmelse at vide, at man ikke er ene om at have det på den måde:-)

Tak for kommentaren Loam.

Jeg kan godt lide at du foreslår at arbejde videre med slutningen, for jeg vidste ikke helt om slutningen skulle være som den blev. Farten du snakker om var netop noget af det jeg fokuserede mest på.

Tak for kommentaren og velkomsten :)

Allan

Interessante emner du rejser i digtet, jeg synes faktisk, at du sagtens kunne dele digtet op i to. Et med tiden (de 2 første vers) og et, hvor du arbejdede videre med "hvordan skal jeg hjælpe, når jeg ikke har tid til at hjælpe mig selv først?" (sidste vers).

Jeg kan rigtig godt lide den fart, du får skabt med linjerne - der er næsten ingen ophold eller tid til at trække vejret - der er bare ikke tid nok. Flot i tråd med emnet.

God skrivelyst - og velkommen på pennen!
Louise.

Tusind tak for kommentaren Frank, det er dejligt at se at min hensigt med teksten også kommer frem til andre end mig selv :D

Tak for min første kommentar overhovedet herinde :)

mvh Allan

Sætningerne kommer i fuld fart efter hinanden, og du skriver dig frem til en formulering af problemet: Hvordan skal jeg hjælpe når jeg ikke har tid til at hjælpe mig selv først. Det er jo et godt spørgsmål. Man må lære sine sande behov at kende og finde ud af, hvordan man tilfredsstiller dem. Måske står behovet for at være den, der redder situationen, i vejen for tilfredsstillelsen mere basale behov.

Vh Frank