Dejlig tekst Charlotte, med frygt for at miste det hele kan man dog gå glip af det halve. Jeg ved ikke hvad der bedst. Like it :-) Nils

Hej Charlotte

Jeg synes teksten bevæger sig rigtigt fint mellem handling, tanker og beskrivelser sådan, at jeg som læser får alle de informationer, jeg har brug for på en indirekte og intuitiv måde. Det er noget jeg sætter meget højt som læser, fordi jeg så kan være uforstyrret i fortællingens univers. Det synes jeg lykkes rigtigt godt i den her tekst - og i mange andre af dine tekster.

Fortællingens problemstilling, hvis man kan sige det på den måde, er bestemt vedkommende og fortællingen stiller spørgsmålet: "Hvorfor utroskab" og svarer ikke på det. Det kræver viljestyrke som forfatter, at undlade at svare og det gør teksten langt mere vedkommende for mig som læser teksten, fordi spørgsmålet så at sige, kommer til at leve videre i min bevidsthed efter at læsningen er afsluttet og måske finder jeg selv et svar, der giver mening for mig.

Venlig hilsen
Ronn

Hold da helt op for en historie.
Velskrevet, spændende og med mange muligheder i sig.
Man kunne skrive videre på den, og uden problemer lade den bevæge sig i stort set alle retninger.

Kære fru Hope

Du kan altså et eller andet...

Jeg kan godt se hvad de andre kommenterende mener, men jeg læser en betydning ind, hvor den elskede har sider der ikke kan rummes - og som der er fare for opløser alt det gode der kan rummes. Hvis jeg lukker øjnene for det grimme, går jeg desværre glip af alt det gode. Og omvendt.
Du får så meget med i den korte tekst.

Hej Charlotte

Jeg bliver berørt af det her digt, fordi teksten i al sin kortfattethed vækker en stemning i mig, som på samme tid er forfærdelig trist men også godt at få beskrevet så stille og smukt. For mig vækker teksten den stemningen af sorg det er, at måtte lukke mit hjerte for jeg elsker, fordi jeg ikke kan rumme den elskede, eller fordi den elskede ikke kan rumme mig. Begge dele er lige sørgeligt, men jeg læser det ind i din tekst på en måde, så det er en af kærlighedens paradokser, som også kan eksistere mellem mennesker. Jeg synes det er godt skrevet.

Venlig hilsen
Ronn

Ja tak! Jeg havde brug for at læse det her. Når man holder så meget af nogen, at man holder vedkommende på afstand, af frygt for at miste. Det er noget, man kan relatere til. Dejligt, men vemodigt digt.

Hej Charlotte
Det er så meget kærlighed i dit digt. Næsten som en fødsel i al sin gru og lys.
Der er vist meget kridt i den pensionerede lærer...:-)

Hej Charlotte

Jeg tror, du har en rigtig god sprogtone i forhold til målgruppen som nok kan tænkes at være i en særlig situation, hvor barnet netop har mistet en vigtig pårørende eller hvor situationen er således, at barnet er ved at skulle indstille sig på et stort tab. Strukturen i kapitlet synes jeg fungerer godt med klip fra bussen til hospitalet og tilbage til bussen. Jeg tænker på, om det måske ville skabe mere helhed om det særlige i 1. kapitel, nemlig morens sidste øjeblikke og Louises måde at være til stede efter morens død, ved at lade 1 . kapitel afslutte med linjen: - "Hjælp mig med at finde en sød veninde i den nye skole". Det får kapitlet til at stå meget stærkt i forhold til situationen.

Så kan resten af teksten bruges i næste kapitel.

Det er bare et forslag og jeg kommenterer kun din tekst på den her måde, fordi jeg tror, at din sprogbehandling er så sikker, at du sagtens kan vurdere, hvad der fungerer for dig.

Venlig hilsen
Ronn

Hej Charlotte

Fin begyndelse på en historie, der kan udvikle sig i mange retninger.
Der er jo desværre en del børn, hvis far eller mor dør, så det er et godt emne.Jeg tror, at en del piger - jævnaldrende med hovedpersonen eller ældre - vil blive fanget. Måske også et par drenge :-) hvem ved?
Fin struktur med nutid i bussen og flashback omkring fiskesmykket.
God beskrivelse af situationen på hospitalet.
Måske kunne du inddrage den særprægede lugt, der er på et hospital - ,måske blandet med rosernes duft. Der er nok også andre steder, du kan lege lidt mere med følelser og sanser, men teksten er faktisk okay som den står, så far kun til tasterne for at rette, hvis du får lyst :-)

vh.Pia H

Hej Charlotte
Jeg kan gode li' dit digt, selv om jeg ikke lige kan få billeder på digtets "du". Men det gør heller ikke noget, for tekstens rytme og inderlighed fanger mig ind og jeg får en stemning, som berører mig og jeg kan mærke teksten responderer med længsler hos mig selv.

Venlig hilsen
Ronn

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad det handler om.

Billedet fra de tre første linjer står dog stærkt, det samme gælder dit sidste afsnit

Hej, Charlotte,

Rigtig fin tekst, jeg er vild med dit sprog. Du har nogle fede metaforer, for eksempel den med angsten som et sygt barn. Generelt er du supergod til at beskrive, så man kan få et godt billede af personerne.

Noget, jeg ikke helt nåede at forstå, var, hvad er hænderne helt præcist? I starten gik jeg ud fra, det var et overgreb på hende, men her til slut hælder jeg mere til en form for sexafhængighed? Men forstår ikke helt, hvordan det kan være det, hvis Carsten har ligget ved siden af hende :D

Hilsen Maria

Hje Charlotte.

Fin tekst, men meget trist. Jeg tror du skal kigge lidt på tegnsætningen, der er rigeligt med punktummer, og lidt mærkelige startord efter pinktummerne.

Jeg tror det bliver for tungt til store piger, med mindre resten bliver med lidt mere aktion og gladere.

Mvh Asilla

Med flere personbeskrivelser og underbygning er der bestemt grundlag for, at dette kunne blive til en novelle i topformat. Like it - a lot :-) Nils

Dejligt og hjertevarmt stemningsbillede du her tegner. Jeg genkender de der øjeblikke, hvor minderne og fortiden, på baggrund af en ting eller en hændelse kommer helt frem i lyset - ud af sorgens glemsel og atter bliver til reelle og krystalklare billeder, der trods den dermed opstående smerte også trækker andre og glædelige minder med frem. Jeg tror teksten ville vinde lidt, hvis du byggede lidt mere / flere personbeskrivelse ind i den. Men du mestrer virkeligt godt, at sætte stemningen.

Virkelig god tekst. Starten med skeen giver en spænding til at ville læse videre og generelt er historien virkelig fin og øm.
Indryk og linjeskift forvirrer lidt, da de ikke rigtig hører til der, hvor de er.
Godt skrevet med to røde tråde gennem teksten - skeen og ukrudtet, der begge bliver afsluttet på en fin måde. God metafor til sidst med "at komme ukrudtet til livs", som handler om at give slip og gemme sorgerne væk en stund, for som ukrudt, kommer de tilbage med jævne mellemrum

Fin tekst, som jeg håber du får år mere fyldt på, for det er en interessant begyndelse. Vær konsekvent med dine linjeskift og dine indryk, for det forstyrrer en smule. Du har valgt en svær fortællervinkel, hvor læseren ikke kommer ind i tankerne på hovedpersonerne, og det giver et præg af "show don't tell", hvor det er personerne som sætter scenen.

Jeg vil rigtig gerne hvad der sker med Lisa og Birger, hvis du beslutter dig for at skrive mere på historien. Tak for læsning

Hej Charlotte.
Virkelig fin og skrøbelig tekst, der rammer hårdt hos mig som læser. Jeg elsker hvordan du formår at "sige noget, uden at sige det", du skriver det mellem linjerne.
Jeg er i sær vild med:" Spørgsmålene bliver hængende i luften som en usynlig snor mellem dem." Det er en virkelig fin metafor, som jeg tænker de fleste kan relatere til.

Du er virkelig dygtig til at give historien liv igennem dit sprog, og den måde du opbygger på. Korte og kontante handlingsforløb - men med en masse følelser indblandet.

Især din slutning: " Måske skulle vi se og komme det ukrudt til livs", er så fint et eksempel på mine metaforer. Det fungerer godt for mig, og jeg læser det som: "måske skulle vi se at give slip?"

Du belyser sorg og at miste så fint, og jeg tror det er det som taler mest til mig, det med at kunne sætte din tekst i sammenhæng med mit eget liv.

Tak fordi jeg måtte læse med, og tak for en flot tekst:)

Kh
Stine

Hej Charlotte.

Det er da en dejlig tekst, jeg aner en begyndelse til en novelle måske. Godt skrevet.