Kommentarer til Christian Dybdahl Troelsen


12 år siden
Solfred Sørensen (Wiccan_woman)
Nøgler
godt budskab om nøgler :)
12 år siden
12 år siden
Laura Lützen (Sommerdag)
Åbne øjne
Spændende og dejligt. Kan især godt lide de sidste to linjer.

Og ja, det hele skal ikke være så perfekt og kedeligt selvom man nogle gange godt kunne fristes til at tro at det er der, lykken ligger. Det er det, der gør teksten dejlig selvom den samtidig er rå på sin egen måde og trist. Stakkels hovedperson, men stærkt valg han træffer. Respekt for det.

Det er spøjst at han omtaler simulatoren som havende følelser - "Mine ord sårer hende mere end jeg kan fatte" - når det nu netop bare er en simulator. Til gengæld kan jeg godt lide pointen om at mennesker er programmeret af gener og opdragelse! :-)

Jeg synes det virker dobbelt på den mytiske måde at det er en simulator og at en del af hans argument for at bryde forbindelsen er "Jeg kan ikke længere se til, mens du bliver ført bag lyset. Du fortjener bedre. Du fatter muligvis ikke selv den unåde, der bliver gjort dig, men jeg gør og jeg vil ikke være en del af det længere." For hvis hun er en simulator, der forsvinder når han slukker for strømmen, hvordan kan han så sige ovenstående? For hvis hun ikke eksisterer når han, skaberen, slukker for hende hvordan kan hun så "fortjene bedre" hos en anden? Og hvordan kan en simulator lide overlast ved at blive ført bag lyset? Faktisk havde jeg helt overset dette da jeg læste teksten i første omgang. Grunden til at jeg var oppe for at hive ovenstående tekstbid frem igen var at ordet "unåde" sjældent bruges i talesprog og at jeg studsede over sætningen da jeg læste den fordi den er en anelse lang og kringlet (skrev hun i en lang og kringlet sætning :-)). Resten af teksten flyder let og fængende. Det var nok derfor at jeg ikke opdagede dobbeltheden i første omgang - jeg var alt for opslugt :-D

God og spændende tekst. Jeg elsker en god slutning og det er der efter min mening her.
12 år siden
12 år siden
Heidi Pedersen (Guggimor)
Åbne øjne
En tekst, der lige slog benene væk under mig. Hvordan kan et så ungt menneske skrive den slags? Vildt. især : "Samtalen er nået til det punkt, hvor vi kun taler for at holde det uundgåel!ige væk." rører mig. Så flot
12 år siden
12 år siden
Heidi Pedersen (Guggimor)
Stjerner kan skinne
De tre linjer er netop blevet skrevet på fliserne hen over mit komfur, så jeg ser dem hver dag!
12 år siden
12 år siden
Anneka Issø (trudi)
Stjerner kan skinne
Hej Christian
Herlige 3 linjer, som man kun kan være enig i :-)
12 år siden
12 år siden
Anneka Issø (trudi)
Hundehvalpe
Hej Christian
Et rigtigt godt og spændende digt, som jeg kan se mange fortolkningsmuligheder i, hvilket er rigtigt godt.
Det er et rigtigt godt billede du tegner for os her.

Et velskrevet og fuldendt digt du har skrevet her.
Mvh. trudi
12 år siden
14 år siden
Kåemer Asmussen (Kåemer)
Lignelsen om den frelste søn
Ja, det er jo en genfortælling af en af Jesus´ lignelser, dog med en lidt anden slutning. Ja, der er faktisk ikke rigtig nogen slutning. Kommer lignelsen her til at handle om den gode søns resignation? En lignelse handler vel om at klargøre noget. Det synes jeg ikke din version af Bibelens tekst gør. Måske hvis du havde skrevet bredere, gjort historien rigtig til din egen, men du lægger dig for tæt op på originalen. - Men ellers er det faktisk en god idé at nytænke nogle af de gamle historier. Hvorfor ikke prøve at skrive den samme historie, men sat ind i nutiden?
Kåemer
14 år siden
14 år siden
Rohmanski
Åbne øjne
Teksten er meget følelsesladet og godt skrevet, jeg forstår dog ikke helt pointen til sidst :-)
14 år siden
14 år siden
Mikala Rosenkilde (Mikala)
Åbne øjne
Det er en rigtig god tekst, det her. Meget læseværdig og en spændende måde, du får sat tankerne igang hos din læser. Velskrevet og initiativrigt.
14 år siden
14 år siden
Thomas Glud (gambi)
Lignelsen om den frelste søn
Din omskrivning af Lignelsen om den fortabte søn fra Lukasevangeliet 15,11 imponerer mig ikke. Du ændrer ikke faderens indstilling synderligt, og heller ikke den ældste broders. Forskellen ligger i, hvem der får tildelt æren (festen) og at den yndste søn tager hele formuen, i stedet for den halve.
Det virker som om lignelsen kommer til at handle om jalousi brødrene imellem, en tanke du dog ikke fører helt ud: ”I det øjeblik havde han lyst til at dræbe sin bror, men han fortsatte. ”

Hvad du måske har tænkt, og som fremkommer i titlen, er dobbeltheden ordet ”frelst” får. I bibelen er den yngste den fortabte. Er det så også den yngste i din tekst, der er den frelste? Eller er det i virkeligheden den ældste broder der, i forbindelse med kristent sprogbrug, er den frelste, som ikke kan træde forkert?

Under alle omstændigheder mener jeg, at du med fordel kunne have givet teksten lidt mere plads at folde sig ud på sprogligt, sådan at universet for din fan-fiction kunne komme til sin rette.
T
14 år siden
14 år siden
sidselblom
På træet i haven stod der
Christian, jeg kan jo så godt lide at kommentere dig, så du får endnu et par ord med: Digtet er du sluppet godt fra. Jeg blev nødt til at læse det to gange, for at få fat i de rigtige tøjler. Der er et par sætninger, som ikke virker, det synes jeg i hvert fald - men hvad ved jeg, jeg har jo ikke set visdomsskriften på livets træ, som du har :) tanken om at være foruden frygt er meget federe end bare at være uden frygt, men at kysse solen - det overgår alle andre ord. Keep it up. Fra Sidsel
14 år siden
14 år siden
Daniella Helvant (Eddie)
Lignelsen om den frelste søn
Hej Christian.

Hmmm ... Inspirationen til denne tekst er da til at få øje på, både handlingsmæssigt (bortset fra slutningen selvfølgelig) og sprogligt. Du slipper også pænt om begge dele, men jeg synes at teksten er kategoriseret så forkert, at jeg reagerer negativt på den. For eventyr og fabler bør have enten en morale eller en lykkelig slutning, og denne tekst har hverken eller.
Jo, man kan selvfølgelig trække moralen "nogle mennesker ændrer sig aldrig" ud af den, men da hovedpersonen med erkendelsen står uden for indflydelse og bare resignerer, synes jeg at den er lidt søgt.
Så faktisk skal man helt tilbage til titlen og drage noget sarkasme ud af "den frelste" for at opnå en pointe. Det kan man så også sagtens gøre, men det er så her jeg synes, at teksten så hører til i en anden kategori. Måske Filosofihulen?

Men sprogligt rammer du stilen fra den oprindelige tekst rigtig godt (uden at det virker kunstigt), og din version er nok tættere på sandheden end originalen i 8 ud af 10 tilfælde.

Mvh
Eddie
14 år siden
14 år siden
MercyMis
Åbne øjne
Wow, en tekst der faktisk fanger med det samme!:) Dejligt...
Historien for virkelig en til at tænke, og den kan ses på mange måder, mens den samtigdig er virkelig enkel.. Og man kan vel også sige at den viser hvor afhængig man kan blive af elektronik, spil osv...?

-Christina
14 år siden
14 år siden
Ea K.B. Hovedskou (Menjasdottir)
Åbne øjne
Jeg kan rigtig, rigtig, rigtig godt lide din tekst!!
Godt skrevet, med en masse gode passager, hvor man virkelig sidder og føler med den stakkels simulator, men også fuldt ud forstår hans beslutning..!

Nogen gange må man bare se sandheden i øjnene, selv om det er nemmere at drømme sig væk...

-Gaia
14 år siden
14 år siden
Kåemer Asmussen (Kåemer)
Vandværket
Dette er vist oplagget til en gyser, men der kommer ikke rigtig en historie ud af det. Du burde skrive videre på den, så må vi se hvad der kommer ud af det.
Kåemer
14 år siden
14 år siden
Scott Rasmussen
Vandværket
Kort novelle der jo nærmest skriger på en fortsættelse.

Dit sprog er der ikke noget at sætte en finger på, men du bør nok lave flere linjeskift. Det sidste afsnit er langt og forvirrende at læse.
Eksempel:

Hun skulle til at vende sig om, da hun hørte stemmen: "Hvad laver du her?" En arm greb fat om hendes hals og holdte hende fastlåst. Hun gispede efter vejret og prøvede at forklare sig. "Ingenting. Ingenting. Jeg er her bare for at kigge på vandanlægget. Jeg ved ikke, hvad der foregår." Han løsnede grebet en smule og så sig rundt. Så sagde han, "Har du kigget på dokumenterne?" Vibeke tøvede. Han strammede grebet igen. "Jeg sagde, har du kigget på dokumenterne." Hun overgav sig, og jamrede "Ja. Ja, jeg har set dokumenterne. Hvad er det I laver? Eksperimenter på byens folk eller hvad?" Hun stoppede sig selv. Hun blev altid snaksaglig, når hun var nervøs. Manden brugte nu sin frie hånd til at rode igennem skrivebordet. "Pis. Det hele er her." Han tog en pause og fortsatte så, mere forvirret end gal." Det her er vigtigt okay. Søen udenfor Vallekilde har betydningsfulde egenskaber. Når vi blander det med grundvandet, får det konsekvenser på det molekylære plan."


Lidt forvirrende. Mit forslag:

Hun skulle til at vende sig om, da hun hørte stemmen:
"Hvad laver du her?" En arm greb fat om hendes hals og holdte hende fastlåst. Hun gispede efter vejret og prøvede at forklare sig.
"Ingenting. Ingenting. Jeg er her bare for at kigge på vandanlægget. Jeg ved ikke, hvad der foregår."
Han løsnede grebet en smule og så sig rundt. Så sagde han, "Har du kigget på dokumenterne?"
Vibeke tøvede. Han strammede grebet igen. "Jeg sagde, har du kigget på dokumenterne."
Hun overgav sig, og jamrede "Ja. Ja, jeg har set dokumenterne. Hvad er det I laver? Eksperimenter på byens folk eller hvad?" Hun stoppede sig selv. Hun blev altid snaksaglig, når hun var nervøs.
Manden brugte nu sin frie hånd til at rode igennem skrivebordet.
"Pis. Det hele er her." Han tog en pause og fortsatte så, mere forvirret end gal. "Det her er vigtigt okay. Søen udenfor Vallekilde har betydningsfulde egenskaber. Når vi blander det med grundvandet, får det konsekvenser på det molekylære plan."


Det er lidt nemmere at læse.. Man kan også lave linjeskift for hver ny dialog, det er lidt forskelligt hvordan man gør det.

Et sted i samme afsnit er der lige en ting der irriterede mig lidt:

Han løsnede grebet en smule og så sig rundt. Så sagde han, "Har du kigget på dokumenterne?"

’Så sagde han’ er overflødigt, vi ved godt det er ham der taler. Kan rettes til:

Han løsnede grebet en smule og så sig rundt. "Har du kigget på dokumenterne?"

Novellen er faktisk så kort, at den aldrig rigtig kommer i gang før den er slut. Der er jo stof nok i historien til en længere spændingsnovelle. Vi får heller ikke ret meget at vide. Hvad er der egentlig sket? Hvor mange er døde?
Måske er det en situations beskrivelse du har lavet. For mig virker den mere som en scene taget ud af en roman, som en teaser, der skal få folk til at købe ’bogen.’

Ellers er du rigtig god til at skrive, og det er en sand fornøjelse at læse dine tekster.

Scott
14 år siden
14 år siden
Majbritt K. Hansen
Stjerner kan skinne
Hej Christian(8
Se det er de sødeste 3 linjer jeg længe har læst^^
VH MKH
14 år siden
14 år siden
Grysen91
Åbne øjne
Meget interessant tekst synes jeg. Det kan fortolkes på mange forskellige måder. Bl.a. at ens kærlighedsliv ikke fungerer optimalt hvis det er for "perfekt". Fordi svære udfordringer i livet er noget af det vi lær allermest af.

Mvh Gry
14 år siden
14 år siden
Martin Kristiansen
Lignelsen om den frelste søn
Udmærket tekst. Den fangede mig ikke et meget, men jeg kan sagtens se dens kvaliteter. Blandt andet er du enormt god til at skrive i det sprog, der passer bedst til historien. Også dialogen er god, selvom den visse steder, specielt ved faderen, er lidt kedelig og en smule utroværdig. Du har en god moral i historien, og det kan jeg godt lide. Historien slutter måske lidt brat, her kunne du godt have bygget lidt videre.
Jeg fandt desuden en enkelt fejl, hvor der vist mangler et ord:

"Høsten var god i den periode, og efter et halvt (?) havde de tjent "
14 år siden
14 år siden
Noesgaard
Tabula Rasa
Så ender man i dine histore igen :)
Og som de andre må jeg slutte med til klapsalverne, endnu en meget go' historie, som desværre har en hvis virkelighed over sig.
Denne gang formår du at få et ordsprog ind over din tekst, hvilket giver det sidste pift.
14 år siden
14 år siden
Amalie Naguszewski (AmalieN)
Tabula Rasa
Jeg tilslutter mig klapsalverne :)

Havde heller ikke ventet dén slutning, men det bliver også lidt kedeligt med den forudsigelighed altid ..

Godt arbejde!

Mvh Amalie
14 år siden
14 år siden
Louise Jørgensen (Gubbiungen)
Liderlige Hunde
Wow. Virkelig fantastisk historie om, hvordan kærlighed kan føles.
Jeg har ikke rigtig noget kritik til din historie, da dit sprog er flydende og velformuleret. Jeg opdagede ingen taste-/stavefejl. :)

Mvh
Louise
14 år siden
14 år siden
Tenna Hermansen (Tenna)
Tabula Rasa
Den er fantastisk. Meget intens. Elsker delen op til samlejet.
14 år siden
14 år siden
Mikala Rosenkilde (Mikala)
Tabula Rasa
Se det var jo en fremragende kortprosatekst! Også jeg er vild med slutningen og også:

"Jeg fælder en tåre i skjul, for jeg ved hun har ret. Stadig kan jeg ikke acceptere det livstrætte væsen jeg har skabt. Der må være minder. Et sted dybt nede, må der være stadig spor af den person, jeg forelskede mig i."

Især den med "jeg har skabt" og så kan jeg godt lide at HP er så usikker i starten. Glimrende det her...


Mange hilsner

Mikala
14 år siden
14 år siden
Louise Knudsen (Excelsia)
Tabula Rasa
Uhhh gys.
Er ikke sikker på at det var den løsning jeg ville have valgt. Hvis det var ham der havde ødelagt hende ville det måske have været bedre at forlade hende.
Ikke desto mindre var det en velskrevet tekst, som virkelig satte nogle tanker igang.

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg
14 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

140Hawraa Ghaieb (Hawraa)
135Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
117David Hansen (David H)
100Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
87Niels Cenius (Snowlion)
87Ulla Hexibru (heksemutter)
40Emil Hjort
38Cecilie Hansen (ciliehansen)
35Mette Boe Christensen (MollyTrine)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
30Camilla Diedrich (PoemsbyC)
29Ida Petersen (Drømmedigteren)
28Pia Hansen
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
28Hans Ib Noe Hansen
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
27Poul Erik Pedersen (Poulerik)
27Inge Erhard (Inghard)
24Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
21Christina Harritz (Anniina)
20Jytte Irene Møller (Grammy)
19Ansu Orheim (AnsuLa)
17Maïa Westh (MaiiaW)
15Mille Millet (Mille Mille)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
14Nazanin Madjd (Nazanin)
14Sys Høj (Forårsglad)
13Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
10Anne Mary (Anne M)
10Sune Yttesen (tuttimanse)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

98Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
98Hawraa Ghaieb (Hawraa)
78Ulla Hexibru (heksemutter)
74Camilla Diedrich (PoemsbyC)
66Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
61David Hansen (David H)
55Cecilie Hansen (ciliehansen)
50Christina Harritz (Anniina)
50Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
46Niels Cenius (Snowlion)
45Mette Boe Christensen (MollyTrine)
45Jytte Irene Møller (Grammy)
40Hans Ib Noe Hansen
38Ida Petersen (Drømmedigteren)
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
30Anna Andersen (Anna-Sara)
30Sys Høj (Forårsglad)
29Nazanin Madjd (Nazanin)
28Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
28Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
27Nik Knudsen (LangtfraIngenting)
24Jeshua Fink (DigitalKitsch)
22Ansu Orheim (AnsuLa)
22Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
20Mille Millet (Mille Mille)
19Inge Erhard (Inghard)
17Emil Hjort
16Nina Rita Pape (ninapape)
14Maria Louise S. Jensen (mlsj)
13Maïa Westh (MaiiaW)