Tak for kommentaren. Det er en stille tekst, hvor det hele hænger i luften.
/Louise

Tak for din kommentar og fordi du ville læse det! :)

Hej
Tak for dine tanker :-)
Det er et meget åbent digt, så jeg synes, at din læsning er fin. Det er også noget at den retning, at jeg læser teksten.
Er glad for, at billederne står klare for dig. Dem arbejdede jeg en del med, og de er vel hovedbestanddelen af teksten.
Claus

Hej Stenfisker

Tak for spørgemålet.
Start evt. med tankken:
Hvis en har løget for dig. Vil du så være låst til at tro på, hvad denne har sagt?
Eller vil du ikke, når du møder noget, der bestrider det, som du er blevet fortalt, nu have et valg?
Kan du ikke vælge, at forfølge og undersøge det, der bestrider det, som du er blevet fortalt?
Vi møder ikke kun et narrativ.
Vælger vi at lytte til mere end en, får vi også flere valg.
Har du ikke prøvet at nogen har sagt: "At X ligger i fx skuffen". Når du så åbener skuffen, er X der ikke.
Du ser dig omkring og finder X.
Vil du nu agere på det, som du er blevet fortalt, eller på det, som du selv har fundet?

Men ja- Vores tiløjlighed til at lytte og søge er betinget af opvækst. Men ikke hverken styret bundet eller låst.

Lad mig holde fast i allegorien med både.
Når du er på et skib på det åbne hav, ligger skibet ikke stille. Det bævæger sig med vinden og bølgerne.
MEN!
Du kan sætte sejl og tage roret.
Du kan ikke vælge, at sejle mod vinden.
Men du behøver ikke at sejle med vinden.

Hvordan giver det mening?

Det du stiller spørgemål ved (Hvis jeg læser og fordstår dig korrekt), er det individuelle ansvar.

Men følg min tanke.
Hvor ofte har oplever du ikke oplevet at blive misforstået?
Min påstand bliver dermed:
Der er ingen, der har forstået deres miljø helt korrekt.
Vi er højest delvis bundet til vores misforståelse af vort miljø.
En misforståelse, der er åben for korrektion. Hvis vi tør lytte til andres misforståelser af deres miljø.
Arv- Er noget vi løfter hinanden ud/op af.

Vi er mere bundet af andres narrativer end vort eget.

Wern

Hej! tak skal du ha, fedt at du synes om digtet, det er jeg glad for.

Jeg fik faktisk inspiration fra dig. Jeg så nemlig at du havde publiceret et digt der hed "søvnsøger" og så opfangede jeg det bare og tænkte at det lød helt vildt fedt. Jeg tænkte egentlig ik mer over det og så lå ordet faktisk bare lidt på lur i mit hoved, og så senere på dagen kom det frem i mine tanken sådan helt spontant og så skrev jeg digtet ud i en køre derfra. Har self glemt at give dig credit, og håber også det er okay jeg har brugt det. Så vil jeg lige lægge en kommentar til digtet :)

Mvh Magnus

Hej John,

Tak fordi du læste, er glad for at du synes om sætning og digtet generelt! Jeg forstår godt hvad du mener med slutningen, og vil helt sikkert prøve at søge efter en alternativ slutning! :)

Mvh Magnus

Det er mig der takker mange gange for at du havde lysten til at læse med, samt efterlade en kommentar - trods min sene tilbagevendelse. Jeg kan sagtens se hvad du mener med slåfejlene der skaber en smule forvirring - tak for at påpege det. :)

Tusind tak for dine iagttagelser. Det er dejligt at høre, at det er blevet medrivende, at man kan fornemme fortællerens bekymringer, både om nålen og livet generelt - trods det efterhånden er en flere år gammel fortælling. Kunne være man skulle prøve at skrive på den forny, hmm...
Du skal have mange tak for at ville læse med, og tage dig tiden til at efterlade din kommentar.

Tusind tak for dine søde ord. Det er en surrealtisk følelse, når ens egen indre kamp, bliver til noget relaterbart. Mange tak for at du ville læse med.

Tusind tak :)
Du kunne nok godt have ret, det finder jeg desværre aldrig ud af. Den moderne datingverden er bare svær.

Tak for sin kommentar :)