Et virkeligt stærkt digt med mange følelser
du har båret rundt på dit lille frø længe
og ventet på det rigtige tid og sted at plante det
giv det plads til at vokse og se hvad det kan blive til
en rose eller måske et kirsebær træ
det vil kun tiden vise

-Burningmoon-

Hej Kathrine

Det er smukt og stærkt skrevet. Du har ret, når man mister sig selv, er det ikke nødvendigvis fordi man er fortabt, men fordi man er i gang med at finde en indre styrke, skabe en mere ægte version af sig selv og finde hjem. Hjem til det sted, man måske længe har længtes efter, men ikke har turdet være i eller tage skridtet hen imod, selvom man har hørt det kalde på en.

Vh.
Hawraa

Hej Kathrine
Et meget smukt dybt følt digt.
Som læser giver det mig rigtig meget at du har delt det op i en slags kapitler.
Tak for ordene fra Ulla

Hej Katrine
Sikke et smukt sprog og et rørende digt. Som læser bliver man hurtigt opslugt af ordene og nysgerrig efter at læse videre. Digtet efterlader en med stof til eftertanke og en følelse af dybde.

Vh.
Hawraa

Hej, tak for kommentaren til mit digt om det Vilde. Nu har jeg læst dit digt her. Det er så godt skrevet. Flere af mine største psykiske kriser har også været med tanker nogle gange om pigen med svovlstikkerne. Du har et flot sprog. Niels

Kære Kathrine
Sikke et smukt og sørgeligt digt. Det er lige før man enten selv kan gå i de fodspor ud fra din beskrivelse, eller se fra villavejenes vinduer, at der går en ulykkelig ung kvinde forbi.
Hvorfor blev hun smidt ud? Hvorfor hjælper ingen hende? Man kan stille sig selv så mange spørgsmål om sådan en situation. Jeg er helt vild med hvordan du drager paralleller mellem flere tekster. Jeg kunne heller ikke lade være med at tænke på Billie Eillishs "Wildflower" med dine sidste strofer.
Mega godt tekst, og giver tanker til refleksion!

Et meget digt som får en til at føle hvordan det var, skrevet fra sjælen.
Jeg håber også at tilgivelsens magt har fundet sted, for uden den kommer man ikke videre i livet. Mvh Inge

Det er et virkelig velskrevet digt
og man får næsten helt ondt af alle de bænke man har siddet på uden at skænke dem ret mange tanker
men det er mest på grund af digtets tittel

Da jeg først læste det
tænkte jeg mere på en kvinde
der føler sig udnyttet af mænd
og ikke værdsat

Det er måske bare en anden (fejl)fortolkning end hvad der oprindelig er ment med digtet
men nogle gange kan en tekst have mere end en betyding

-Burningmoon-

Wow
For dybt
denne verdens modsigelse sagt på en dramatisk, men meget smuk måde

Hej Kathrine :)
Jeg får helt ondt af den stakkels bænk.
At alle sidder på en gennem tiden.

Tak for at dele.

D

Selv en pilrådden Bænk, kan bære en Grim Røv.

Ryan

Hej Kat :)
Vi er alle skabt unikke, nogle mere end andre.
Det siges jo at vi skal være glade for modgang, fordi den viser os hvem der er med os og hvem der bare er medløbere?
Du er dog smuk som du er, tvivl aldrig på dette.

Jeg nød at læse dit digt.

D

Hej Kathrine
Du indleder virkelig digtet, så man som læser bliver draget: "Min barndom ødelagde mit sind - Og ikke nok med det - Så stjal den - Tiden der kom efter" Wauw.
Det er meget dystert, når man får så hård en start på livet. Det kan ikke undgås andet end at det vil påvirke sit voksenlivs sind. Kunsten består i, at trods sår og ar, ikke at blive ødelagt af det der var. Men det ved jeg af erfaring godt er nemmere sagt end gjort.
Tak for dit sårbare digt.
Kærligst fra
Rebecca Rahbek..

Hej Kat
Når man først har fået ødelagt barndommen så har man vel svært ved at få brikkerne til at spille sammen som voksen, for barndommen skulle gerne have været positiv og ikke en negativ ting at tænke tilbage på. Jeg tror ikke der er noget der kan lave en ødelagt barndom til det bedre, og man kan kun se frem til at lave nye bedre minder end dem man endnu engang er i besiddelse af.
Tak for digtet.
Kh David