Jeg kan godt lide, hvordan digtet på den ene side er kort og direkte, men på den anden side overrasker og undrer.
Umiddelbart læser jeg det som noget negativt, at ens liv er som en tsunami; oversvømmelse, overvældelse, ting, der går i stykker, katastrofe. Tsunamien skyldes et jordskælv i ens indre. Med de to første linjer tænker jeg altså, at det er negativt, men så kommer den sidste, overraskende linje "som tager hjertet med storm."
Når jeg læser det, tænker jeg på forelskelse. "Hun tog mit hjerte med storm". Forelskelse og kærlighed kan på den ene side være negativt som et jordskælv og tsunami, da det vender op og ned på alting og gør ondt. Men kan på den anden side være positivt og livgivende. Man føler sig sgu i live! Så digtet kan på den ene side lyde lidt negativt. Tsunami og jordskælv. Men samtidig liiiiiiiidt positivt ift. kærlighed og forelskelse.

Tak for dette lille, fine digte, der som et jordskælv tog min læsning med storm!

Hej Kat :)

Et udtryk siger: "De forsøgte at begrave os. De vidste ikke at vi var frø".
Just det kom jeg til at tænke på da jeg læste dit digt.
I en analogi med frøet,som livet der kommer af døden.

Tak for at dele.

D

Smukt! Du maler rigtig fine billeder, og jeg er glad for det lille spirende håb til sidst i en ellers melankolsk tekst.
Jeg leder lidt efter rytmen i digtet og tænker det også kunne være fint, hvis der var harmoni i stavelserne.

Hej Kat :)

Yderst relaterbart.
Disse tanker er der mange der har. At være glemt af livet måske endda af Gud?
Det er modløshed. Det er aggression.
Jeg ville ønske at det ikke var sådan.

D

Hej Kathrine.

En god tankestrøm med noget fint billedsprog.

Der kan godt fjernes et par ord hist og her, hvis ideen er et rim - men helt sikkert positivt.

Vh. Tommy

Hej Kathrine.

Selvom dine rim er simple, fungerer teksten meget godt.

Emnet er dog et noget morbid et af slagsen, og man kunne sagtens forstærke elementerne i teksten for at gøre det endnu mere rammende. Man ser typisk dette emne ved unge skribenter, men man kan sagtens ramme følelsesregisteret ved andre emner - som er mere udbredt. Danmark i 2023 er et noget andet land end i 2015. Gør brug af aktuelle ting som vi føler er forkastelige, og hvor du kan sætte dig ind i smerten selv. Det håber jeg ikke er tilfældet her.

Vh. Tommy

Faldt over titlen på dit digt. Du skriver meget smukt og dragende. Det er både positiivt og melankolsk på aamme tid og en søgen efter liv og håb selv ved døden.
Sig hvis jeg tager fejl. Men tak for læsningen. Hilsen Savanti

Du har Skønheden inde i dig - så smukt

Du skriver intenst
Jeg kan mærke det du skriver
Du viser det frem
Jeg kan lide det ret meget
Jeg kunne ønske at du ville skrive videre på det
Måske et par afsnit mere - bare et forslag brug det eller lad det ligge
for mig virker det så godt ,
og u færdigt
Jeg vil gerne se mere fra din hånd
Jeg vil gerne ae mere fra din hånd

Hej Kathrine,

jeg er normalt ikke til korte digte, men dine er et stærkt argument for dem - særligt dette. Jeg tolker heri at vand vel altid er i bevægelse, ligesom alt levende, og at refleksionen af sjælen i vandet er en påmindelse om at 'dem som fordømmer hvad de ikke forstår' ikke er værd at spilde tårer på. Måske også at sjælen fortsat er i bevægelse og dermed udvikling, modsat dem der stopper op og definerer løs, dem der ikke kan se skoven for bare træer. Men som dine andre digte kan det også tolkes radikalt anderledes - som f. eks. at det ikke handler om andre men om egne tanker der fordømmer, med vandets refleksion af noget der burde være usynligt, sjælen, som en påmindelse om at vi er mere end hvad vi sanser og tænker. Under alle omstændigheder super fedt digt :-)

Det er lang tid siden du sidst har delt herinde, og jeg håber at du fortsat skriver eller er kreativ på anden vis, for dit talent er åbenlyst enormt, og endnu vigtigere er dine emner dybe og udfordrende. Tak for de 41 værker herinde, som jeg på det kraftigste vil anbefale andre der måtte læse dette at læse!

Ift. emnet som jeg tolker det - jeg er dybt fascineret af digteren og filosoffen Jiddu Krishnamurti, og i en af hans sokratiske dialoger spørger han, som jeg lige husker det, om mennesket har endeløst af neuroner og tanker så længe det er i live, eller om vi kan konservere og koncentrere det åbenlyst begrænsede antal tanker vi har. Altså om vi kan undgå energispild. Han ville aldrig bruge så absolutte begreber, men på en måde om vi kan frasortere de negative tanker, og de følelser der følger dem. Som altid kommer han ikke med et svar (da alt er relativt), men snakker ofte om at det netop er i påskønnelse af det ukendte, af det uforståelige, i objektiv observation uden observatør (meditation), at sjælen forfriskes og frasorteringen af den ubrugelige energi sker. Og næsten intet er mere uforståeligt end vand, mystik inkarneret, med utallige lektioner til sjælen når sindet og dets konklusioner ikke bedømmer det i proces undervejs.

En anden filosof og digter jeg kom til at tænke på da jeg genlæste dit digt for jeg-ved-ikke-hvilken-gang er Osho og hans poesi om sjælen i "Prem Atma Ka Bhojan Hai" (Kærlighed er Sjælens Føde), en kort tale på hindi der er på youtube (med engelske undertekster), linket her: https://www.youtube.com/watch?v=5jqyIxC9CPg

mvh Ansu

Du skriver de smukkeste små digte, søde Kathrine.

et kort og smukt digt, med lokkende tittel ;-)
en kærligheds erklæring til en man elsker og holder af


-Burningmoon-

Hej Kath :)

Skabt af en visdom hinsides dine år.
Med hint digt har du skabt noget sjældent men kraftfuldt.
Tak for denne inspiration.

D

et velskrevet og meget stærkt og personligt digt
og jeg kan godt li din opsætning af det

dem vi lader komme tættest på os
er også dem der kan såre os mest
beklager at du måtte gennemleve det

-Burningmoon-

et meget smukt og kort digt
der får en til at tænke
at himlen bære så meget, den må da være meget stærk


-Burningmoon-

meget flot skrevet - jeg skal lidt mere før teksten kan blive sendt så her er mere ros.
ros ros ros :D

Smukt og kort digt dejligt at læse Kathrine.