Er det bare mig, eller er der et strejf af dan turell over din skrivemåde? Det er i hvertfald super godt ????

Virkelig flot og levende skrevet. Du har talent, sådan virkelig!

Den vækker noget i mig når jeg læser den???????? meget relaterbar

Den vækker noget i mig når jeg læser den???????? meget relaterbar

Nu har jeg læst dit lille digt flere gange, og for hver gang bliver det hele lidt mere kompliceret. Overfladisk set får jeg som læser del i den almene menneskelige tvivl og usikkerhed, du beskriver; men på dramatisk vis ændrer de to sidste strofer det hele, så jeg må se mig selv over skulderen og også tænke over, hvor jeg var ved at sætte min fod, og hvilke beslutninger, jeg skulle til at træffe.

Hm hvis jeg fortolker det rigtigt, så minder det mig om samfundet her under Corona tiden

Godt beskrevet, minder mig om min opvækst og den situation jeg var i dengang

Flot beskrevet og især din måde at bruge naturen og dyrene i digtet.

Må indrømme at den kan jeg ikke lige fange pt. ????, undskyld.

Det er godt skrevet, men dog har jeg lidt forskellige fortolkninger af det ????, enten at det er et husdyr eller en kugledyne ????

Godt beskrevet, det får en til at tænke

Tak for dit smukke digt, som er til glæde for mange. Så sandt er det, at der er en stor glæde med at finde lige præcis DEN korrekte formulering, som kan præcisere det, som man så gerne vil udtrykke! Og du er god til det!

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Rud
Jeg skal love for, at der er gang i forestillingen derude på Ama'r! Du formår virkelig at skabe en spændende og god historie. Jeg begynder at ane en rød tråd!!! Nu vil jeg se, om den går igen i de næste beretninger, som forhåbentlig følger.
Det er et fantastisk godt plot du har skrevet, da 3 vinkler møder hinanden i dette afsnit: Donat og Erin, Lene og Krogen! Genialt!
Og som du dog har beskrevet Krogen! Jeg skal sandelig love for, at han var i stødet til en én-til-én samtale med Thisen!
Men da Thisen havde sjusket med advarsel på stikket, samt påført Lene slørede øjne, så måtte det jo ligesom gå galt!

Tak for en helt igennem flydende og spændende fortælling, som jeg håber vil blive fulgt op af #8.

Mvh.
Lejsy Storm

Enhver der har haft en stædig gammel mor der nødvendigvis skulle flyttes til en mindre bolig ved hvor træls det kan være. Irmgard er ikke i den lette kategori mildt sagt. Den her scene høre til i kategorien gysere. Med chok virkning da Conrads mor insistere på at flytte tilbage...
Her demonstrerer du at du har en livlig fantasi og kan formidle den til en god og velskrevet historie.
Tak for gyset uhhh'...

Hvis man arbejder på sin kærlighed til livet så kan man måske lægge sin længsel mod elskov lidt væk og den vil ikke plage og pine en på samme måde, men i stedet blive en del af en elske livet og at være til og vil komme og gå ind og ud som det nu er meningen. Og ikke være noget man er plaget af at længes efter...og den længsel ved jeg alt om. MEn jeg har vendt mit på hovedet totalt og elskov kommer når det er tiden og ikke et sekund før.....

Hej Claus! Livet kan være ubarmhjertigt. Mange snakker om kærlighed, men hvor er den. Den er ikke altid nem at få øje på, f.eks når jeg ser slidte og ensomme mennesker på gaden.
Så skiver du. "I floder af hvirvlende liv". Jeg synes, digtet peger fremad og levner håb. Et stærkt og vedkommende digt, som gør indtryk. Vh Niels

Hej Amanda! For mig et spændende digt, som kan fortolkes på mange måder. Tyngdedyner med indkapslede glasperler kan give tryghed når de tynger kroppen ned og fastholder den. Det er ok, men er en erstatning for f.eks et andet menneske. Vi har vel alle en eller anden byrde (tyngde) vi bærer rundt på det meste af livet Det er vel denne blanding af tyngde og lethed (de glade perioder) som gør os til mennesker. Ingen går fri af problemer, men heldigvis kan det gode ofte opveje de dårlige tider.
Jeg synes du har skrevet et originalt digte med mange tolkemuligheder. Godt gået. Vh Niels

Jeg var slet ikke klar over at et ellers kedeligt seminar i Malmø kunne blive så spændende.
Hvor er det lige man melder sig til?

En intelligent tekst med tyngde af en særdeles velformuleret forfatter. En debattekst som herfra får ***** stjerner.
En sag har imidlertid altid to sider.
Jeg har dog oplevet mere end én situation hvor synspunktet passer med træfsikker præcision.

Der er en anløben og uvedstået stolthed over dette sår som de med en anden tunge forbander og begræder, og de sejles jo frem på deres tårer, det er jo netop igennem det prisme at alt deres livs potentiale dispergeres og bliver til substans.

Wau...

Fint digt i få, præcise ord, der får mig til at se kritisk på nutidens samfund og den måde, hvorpå vi lever. Linjeskiftet og de få ord, der står på anden linje giver en rytme i læsningen, men jeg kunne godt savne en betydning, de ord på anden linje kunne danne i fællesskab.