Hej Rosa,

woauw, dette digt "Forår" gør sæsonen ære, med varme, originale vendinger og smukke ordvalg hele vejen igennem. Æstetik og det at du skriver med småt og næsten uden tegnsætning fungerer glimrende, og jeg er dybt imponeret over digtet, især originaliteten heri. Eneste kritik er en enkelt af sansningerne - duften af muld. Var den sætning kommet senere ville det fungerer fint, men hvis man som jeg ikke aner hvordan muld dufter (trods jeg er jyde), så bliver man allerede fra start hægtet lidt af og læsningen mere automatisk/mekanisk. I det hele taget tror jeg det er en god ide, særligt med et sansnings- og tidsdigt som dette, at introducere jargonen lidt til at starte med, inden sansningen i starten(råkolde). I en digtsamling ville jargon selvfølgelig allerede være etableret, og dette er første (men ikke sidste!!) tekst jeg læser af dig, men ikke desto mindre vil jeg påpege at jeg blev lidt hægtet af i starten og var lige ved at hoppe videre, men gjorde det gudskelov ikke - "Forår" er original, flot æstetisk og perfekt afrundet. Tak for at dele herinde og lade det ligge fremme i 6 år, trods det forhåbentlig er kommet i en digtsamling :-)

Mvh Ansu

Meget fint og langt digt om trygheden i mørket, når man er mor for to små efter en lang dag. Børnenes tanker der letter til drømme, og skrøbeligheden i digtet der skinner mellem linjerne og i billederne, at natten er en lomme man kan ligge trygt i. - Alligevel har du kløerne ude (som mor) og er på vagt/frygt indeni, - sådan opfatter jeg det. Jeg kommer til at tænke på dyreverdenen, for sådan er naturen også, når man er mor. Smukt skrevet.
Mollytrine.

Meget smukt digt. Det efterlod mig nærmest åndeløs i de både billedelige og følelsesmæssige beskrivelser, jeg'et oplever i løbet af digtet. Jeg kan virkelig godt lide både opsætning og længde, der gør det hele til en rigtig fin enhed. Digtets afslutning er dog, hvor spor af manglende forståelse griber mit sind - jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan du har ment slutningen til at betyde, men selvom der kan være forskellige måder at fortolke dét på, så passer det på en eller anden måde bare ind i digtet alligevel. Jeg er vild med det.

Synes det er et meget fint digt, og ret fantastiske billeder du skaber med ordene!

Hej Rose
Meget flot poetisk digt med skønne ord om forårets komme.
Vh. Jytte

Et dejligt livsbekræftende digt om naturen. Det er sådan et digt, der kan få pulsen ned efter en heftig hverdag Der er en god rytme i digtet, og jeg kan godt lide symbolikken - de billeder og farver jeg får på nethinden.

Hej Rosa
så fin og let og lys og smuk, præcis som våren der langsomt springer ud, ind i lyset med strejf af varme solpletter, Wauw du har skrevet et superdejligt digt, især slutningen er jeg vild med, "genskær i kniplinger og glider langsomt ind i ren akvarel." Tak for ordene som jeg nød at læse. med gode tanker og god skrivelyst til dig fra Ulla

Hej Rosa

Hvor er det et fantastisk flot og poetisk digt om forår! Det er fyldt med super-fine formuleringer. Det fører for vidt at komme med eksempler på det, for så ville jeg ende med at skrive hele digte ned igen!

Sikke en fin stemning, der ender i ren akvarel.

Mvh Sofia

Hej Rosa
Jeg kan ikke finde ud af, hvad at dit digt handler om(jeg har ikke læst de andres besvarelser, vil ikke påvirkes af dem).
Jeg ser du slutter med at byde foråret ind, men synes ikke det giver mig et fingerpeg.
Vh. Jytte

Hej Rosa
Endnu et fint digt fra din kreative pen, mange udtryk som fanger og maler stemningen f.eks. Gyldenkolde buer, og endnu en nulløsning, og mørnede mure, ja gad vide om det nogensinde igen bliver forår igen i det forhold? Tak for ordene fra Ulla

Foråret bringer fornyelse på rigtig mange punkter.
Så fint og velskrevet digt, der får mig til at tænkte på at give slip på noget
tungt og mørkt.

Kh Lise Emilia

Hej Rosa,
Et smukt digt. Læser noget om forår, gennem to personer som muligvis er ved at gå væk fra hinanden?
Hilsen,
Hawraa G.

et digt med en wow effekt,meget malerisk bygget op. Fornemmer kulden og det gryende forår, men set gennem 2 par øjne der sådan som je forstår det er på vej væk fra hinanden. En fortolkning

Hej Rosa
Et superflot digt, med skønne billeder på nethinden, en meget positiv optimistisk start, efterfulgt af "en nedkølet og rustet" hovedperson op imod hårde odds puha det spiller virkelig sammen det lyse og det mørke, nu må de vinger da snart bryde igennem så der bliver plads til en "fortryllende flyvetur, med den bedste udsigt fra første parket" der er håb, for "vingerne står derinde og sitrer" som du dog kan sige det og gør det! jeg elsker din måde at skrive på? skriv endelig mere. Roser her fra Ulla og god skrivelyst

Wauw.
"de stirrer alle på mig
som om at de ved det
jeg har vinger gemt i brystet
de står derinde og sitrer"

Rammer mig fuldstændig!

Det eneste jeg har at sige, er at jeg måske havde valgt en anden titel.
Evt. Jeg har vinger gemt i brystet.

- Lise Emilia

Åh! Det er smukt! Jeg synes, du skal brede de vinger ud og flyve en tur :-)

Især dit udtryk om de store flager af solskin og de cykliske minder, kunne jeg godt lide.