på råkolde dage
springer vi ud
flossede i formen og slidte
i numsen
efter måneders ridt i kuperet terræn
det har sat sine spor
"se lige frem," siger du og peger
og jeg ser, at vi har fundet det vi søgte
snart svæver vi
på den spinkle lykke der følger med solskin
og duften af muld
forår
du svøber mig i silke og jeg ånder ganske let
stilheden gentages og hvert et sekund
klinger sagte
alting fyldes af tidlige morgener
det er her vi er
to trætte flakkere
transparente i huden
men salige for en stund
i en solplet mellem dynerne
"vi har stormvejr i sigte," siger du
og kysser barnets kind
med gyldenkolde kærtegn finder vi hinanden
ser duggen
vokse ind i fremtiden
ser freden
give genskær
i alle vores kniplinger
vi glider langsomt ind
i ren akvarel