Hun red ham for 20 år siden. Hun red ham hårdt.

Kun han er blevet ældre.

Hun har sat sig på den ledige plads. Hun har ham fanget ved vinduet.
   Nu lægger hun hånden på hans lår og hvisker i hans øre: "Jeg har savnet dig". Bulen vokser i hans bukser.
   Han prøver at kante sig forbi hende, men hendes bryster er mægtige og saftspændte. Han kan ikke komme forbi.

"Smag på mine honningsøde læber, og så lader jeg dig gå", siger hun.
   Han kysser hende, og han kysser hende længe. Han bider et stykke af hendes underlæbe, og hun presser ham tilbage. Nu ligner han en hund, der har fået fjernet madskålen. Tungen hænger stadig ud af munden. Der drypper savl ned på sædet. Han har kun øjne for hendes læber, hendes bryster, hendes skræv.
   "Må jeg slikke på dine patter?" spørger han.
   "Jeg har bedre sager", siger hun. "Du skal op i mig med det samme".

Hun lyner ham op. Hun sætter sig på ham. Hun rider ham hårdt, og hun rider ham hurtigt. Han forsvinder lige så langsomt op i hende. Da hun rejser sig, er han helt opløst.