der er mørkt herinde
en lemur lister af og timerne står stille mens gipsplader daler ned fra loftet
en snorken høres
jeg drejer hovedet lidt
til lyden af små børns tanker
der endelig letter
imens søvnen stævner ind
det var endnu en dag
fra bamser og klodser
og tusch på din kind
bringer nattesjakket bud
om dage med lykke og
smil i hvert hjørne og sarthed mellem brædderne
jeg bare trækker det ind
mens månen viser former
og en langsom brise hvisker sit farvel
et sidste pust af dagens storm
tak for det der var jeg ser det stryge
langs lukkede øjne
og små tykke hænder
som endnu engang har fundet deres plads
omkring mit bryst
bliv bare her
omkring os har vi
alt vi behøver
tæpper og fjer og dyner og puder og alt der kan stå
imellem os herinde
og kulden udenfor
med et barn i min favn og et barn ved min side
er natten vores ven:
her i lommen ligger vi
fjernest fra fremtiden jeg er
stille som en sfinx med klørerne ude
lad verden gå sin gang
i storhed og fald triumf og død jeg behøver
ingen del
jeg er frygt indeni