Hej Sarah.

Nå, jeg er ikke den eneste, der kan bruge lidt tid (læs: ret meget :-)) på at fortsætte en roman. din titel gjorde mig nysgerrig. så opdagede jeg, at det er kapitel 3. Altså måtte jeg finde kapitel 1.
Det er et godt emne og kapitlet er velskrevet. Dog lidt langt :-)
Du har gode personskildringer og rimelig godt fast i din hp, både som ung og noget kejtet - og som voksen. Rigtig mange af dine replikker fungerer, men der er en del, der virker som det en af mine kommentatorer engang kaldte "Mester Jakel-replikker - altså replikker, som personen næppe ville sige, men derimod tænke. De replikker er mest til læseren. Altså med mindre netop dine personer faktisk har den vane at bralre ud med alt; det ved jeg jo ikke :-)

Udmærket romanstart. Er glad for, jeg opdagede historien.

Vh. Pia H

Jo ældre jeg er blevet, og jo klogere på verden jeg er blevet, jo mere er det svært at være ubetinget accepterende og glad for begrebet Kærligheden. Måske skulle jeg ikke have studeret psykoterapi. Rigtig mange af de kærester man føler man oplever kærlighed med, bygger man et drømmeslot sammen med, som bygger på en masse ubevidsthed og sludder og vrøvl og idealisering. Alligevel er det jo rart at blive snydt når man bliver snydt så charmerende som kun forelskelse kan. Snowfrog

Med frygt for at lave en pleonasme vil jeg mene at "ægte kærlighed".
Er det eneste som gør livet værd. Jeg ved godt at det er en upopulær holdning i vores populærkultur.

D

Hej Sarah,
Meget fint digt. Autentisk beskrivelse, skrøbelige samt robust. Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

virkelig fint digt, det er en meget autentisk beskrivelse af kærligheden. Som nogle af de andre kommentarer også henviser så fint til, er jeg også vild med din beskrivelse af det skrøbelige samt robuste, altså den her modsigenhed der omfavner kærlighed hver eneste gang

Ja kærlighed er virkelig specielt. Jeg forstår godt det med, at den på en gang er stærk - mange gør meget og går langt for kærligheden
Men samtidig er den uendelig skrøbelig. Selv lever jeg for øjeblikke

Hej Sarah,

forfriskende at læse et digt der ikke omtaler kærlighed som noget simpelt eller ligetil, men som "skrøbelig" og "florlet", trods solid som marmor - al visdom er paradoksal og tvetydig :-)
Du beskriver det rammende, koncist og elegant, og rytmisk afrunder du flot til sidst, med bogstavrimene "massivt marmor". Jeg er normalt ikke til korte digte, men det fungerer fint når digteren får sagt så meget, på så lidt plads, i hver eneste linje.
Tak for at dele herinde.

Kh Ansu

Det er nogle flotte tanker, du gør dig omkring det her mysterie, som kærlighed jo er. Du har oplevet det selv, det er helt klart. Du får også nævnt dualiteten der er i kærlighed, det modsigende i det, hvilket jeg synes passer rigtigt godt til min egen oplevelse. Mange hilsner.

Du har en god fortællerstil, der får læseren til at læse i et godt tempo. Fejlen i overskriften skæmmer og skræmmer. Skæmmer en ellers god skrivestil og skræmmer læsere væk allerede ved første blik. Der er et par enkelte steder hvor du vakler lidt mellem datid og nutid. Bliv ved med det gode arbejde Like it :-) Nils

Meget sjov og interessant tekst. Tak for læsning.

Jeg føler at mange mennesker render rundt og har det på den her måde. Jeg kan godt lide hvordan du sætter ord på det. Føler i hvert fald at jeg kan sætte mig ind i hendes frustrationer. Danner mig et billede af en udkørt rengørings dame der er afhængig af hendes rengørings arbejde, men på samme tid er hun den første der 110% er klar til at sige op, hvis noget andet dukker op. Jeg håber denne rengørings dame, og alle mennesker som har det på samme måde. Husker sig selv på at, at farverne er det vigtigste og holder os alle oppe.
Tak :)

Sikke en sur mokke. Jeg kan da godt forstå at hun ikke får mange smil. Jeg har slev arbejdet med rengøring i det meste af liv, og jeg har også prøvet at stå i lort til knæende. Men jeg har da fået mange smil, og har lært mange søde mennesker at kende. Man får hvad man selv giver.

Kåmer