Meget fortællende digt men på en god måde. Du får virkelig vist hvordan HP føler sig helt alene og magtesløs i en verden hvor hun ikke rigtig har nogen at føle sig forbundet med. Jeg kan lide det tak for ordene.

Modsat Stig var jeg helt VILD med første strofe! Synes det rummer humor og (ungdoms?) forvirring på én og samme tid! Det senmoderne liv med desperate googlesøgninger. Første strofe præget af selvironi - THATS cool!

Det har sine ups and downs, og med det mener jeg læse mæssigt. Der er sektioner jeg synes er super læse venlige, og andre der halter lidt. Når jeg læser de gode føler jeg - det var dog ærgerligt de andre halter. Sådan forstået at nogle af dem bare flyder med en rytme og indhold der harmonerer, og andre der er en smule tunge. Hvis jeg skal give et eksempel, den første sektion med google er tung, jeg var ved at stoppe læsningen af det indtil jeg nåede til Min fyr.

Hold nu helt fast, hvor er det velskrevet, sigende og rørende.

Særligt:
"Men det kan være svært
At elske
Én med et sultent hjerte"

Ramte mig fuldstændig.

Godt gået! Bliv ved :)

Kh Lise Emilia

Hej Simone
Mor datter, venner og minder, relationer billeder årene der gik, barndommen der blev til ungdom/voksendom, ja mobilen er "besjælet" du beskriver det rigtig godt. Tak for ordene fra Ulla

Hej Simone
Rigtig god tekst, jeg er især vild med det første afsnit. Det virker sårbart, og ægte, og det gør at det rammer mig som læser. Det er virkelig godt. Jeg kan føle smerten I at blive afvist, selvom man måske ikke engang, selv har lyst til at det fortsætter..

Jeg er lidt forviret over slutningen. Hvem er det, jeget sidder overfor til sidst? Er det veninden? eller er det en fyr? Overskriften er Simone, men der står Simon, længere nede.

Ellers er det som sagt en rigtig god tekst, og jeg vil glæde mig til at læse mere fra dig :)
Mvh Ida

Hej Simone
Sikke en både fin og voldsom fortælling om kærlighedens veje og vildveje. Jeg nød at læse med, du har en god umiddelbar skrivemåde. Tak for at dele og fortsat god skrivelyst fra Ulla