Hej Nina.

Din historie starter "in media res," Lidt af gangen rulles dele af forhistorien så op,, og det fungerer faktisk ret godt,
Du får hurtigt fortalt at vi befinder os i nutiden eller der omkring. (fastfood, der ligefrem hænger i luften. Den er god :-))
Jeg undrer mig lidt omkring Lily. Hvordan kan hun og Eliza genkende hinanden efter alle de år? Har de mon talt i telefon eller skrevet med hinanden på Facebook? ;-) Det lader ikke til, hun har passet huset? I hvert fald har hun åbenbart ikke gjort rent. Nu jeg er ved huset, så ville det være stærkt i forfald og fyldt med fugt efter atten år - med mindre en form for magi eller hende Lily har passet det. Der er søreme også strøm.
Nå, men det er bagateller i det noget lange, men ellers udmærkede kapitel. Fint fundet på, at Eliza først får huset nu, for hvorfor har adoptivforældrene mon forhalet arven?
Interessant at Eliza ikke helt ved, hvad hun er i stand til - og ødelægger en date. Hrm, altså måske ikke så fint, at hun gør det, men altså for historiens forløb :-)
Det er en rigtig god begyndelse og den ender med en cliffhanger. jeg må da læse fortsættelsen, når den forhåbentlig kommer :-)

Vh. Pia

Det er smukt og melodisk. Et dejligt digt, der bærer sig selv naturligt.
Bh.
Camilla

Kort og godt.
Den evindelige afmagt mellem nærvær og fravær, men nogle gange lykkedes det.
Tak for digtet.

Spot on. Super fedt digt, og så sandt at jeg må smile. For jeg kender nok én eller to, der kender til det hele. Spejle mig, kan jeg nok osse, men skal jeg ligefrem tilstå, vil jeg jo fremstå som en tosse. Så jeg smiler for mig selv, ved den sandhed det er, at bedrevide er svær at finde kær og svær at holde af. Det vidner jo nok om, at mange har sit på det tørre, hvilken gave det iøvrigt er.

Det er fantastisk at læse dine rim på vers, fyldt med indsigt og sprogligt overskud. Magic!
Tak for dig.
Bh.
Camilla

Hej igen, David,

Det er en rigtig god historie. Godt fundet på og fint fortalt.
Emnet er spændende og som vanligt har du mange gode detaljer. Selvfølgelig, havde jeg nær sagt (skrevet) kan Vitus og Katie kommunikere i tankerne. Og ja - det er da et mirakel, at Katie vågner op efter al den tid. Måske det var bestemt af skæbnen eller Hvem ved hvem/hvad?
God slutning, jeg ikke vil røbe her ;-)
Jeg er ret begejstret for historien.

Vh. Pia

Kære Inge,
Det er så modigt at skrive som du gør. Jeg forstår det bare ikke. Altså, hvordan Biblen kan læses så bogstaveligt. Jeg er med på lærdommen i lignelserne, og jeg forstår at mennesket kan have brug for tro, men jeg forstår vitterligt ikke, hvordan en bog som er menneskeskabt, som er genskrevet, sprogligt fornyet, og som kan føres tilbage til en tid, hvor mennesker oplevede, lærte og levede meget anderledes, kan læses så kategorisk idag blandt mange. Hvad ønsker man med profetien om Dommedag? Skabe frygt, holde mennesker på plads, eller give dem et håb om et bedre efterliv, såfremt kriterierne for dette, er efterlevet i det jordiske liv?
Bh.
Camilla

Hej igen.

Så fik Vitus på forunderlig vis sagt farvel til vennen,
Doris virker lidt karikeret, men ikke mere end jeg tror på hun altså er sådan.
Hvad sker der dog til sidst? Læser straks videre :-)

vh. Pia

Halløjsa David,
Jeg læser historien som et møde mellem land og by. For det er jo rigtigt, at katte druknes for at holde bestanden nede, og det giver mening at landdrengen ikke ser på døden som et onde, men som noget, der er naturligt. For i natur overlever den stærkeste altid.
Så jeg er ikke så hurtig til at dømme landdrengen som én der har ondt i sinde.
Jeg forstår bydrengens forfærdelse, men det kunne også være en historie om mødet mellem to verdener, hvor kulturforskellene netop indkredser den fordømmelse, hvormed mennesker kan møde hinanden i opfattelsen af, hvad der er godt og ondt. Er John ond? Det står uvist.
Sprogligt er der lidt at arbejde på. Med få rettelser, kan du lette overgangene, så læsningen opleves mere flydende.
Det er en interessant fortælling og læseren får også mulighed for at tænke over det gode og onde iboende mennesket.
Bh.
Camilla

Hej David.

skønt med en fortsættelse.
Ariazi har ret i det med realisme og faglighed. Du kan evt. flette det ind i historien, men det er jo en "hvad-nu hvis," historie, så det går nok uden :-)
Spændene læsning. Godt fundet på.

Vh. Pia

Hej David.

Uha, et barskt emne.
Jeg sidder med rejste spørgsmål om, hvad John gennemgår i sit liv for at opføre sig så fælt, for handlinger som disse er tit et udslag af noget andet. Eller hans genetik bare er opbygget helt forkert, som det jo er videnskabeligt bevist i dag, kan påvirke hvordan man opføre sig.
Benny gør ret i at være påpasselig omkring John, så det er godt han moralske kompas ikke er forskruet, og at dette nye venskab har givet ham rosenrøde briller på.

En bedre sætnings struktur i denne historie, der flyder lettere mens man læser. Dog er der et par enkelte sætninger, hvor man lige skal læse den igennem igen for at fange meningen.
Et par enkelte med manglende ord, men det kan fikses med en gennemlæsning.

Tak for Benny og Johns historie, selvom man får lidt ondt i mave. :-)

~ N

Du er en ordsmed, med underteksten i din hule hånd, hvor man nemt kan forstille sig hvad der foregår, selvom det ikke står sort på hvidt.
Et par enkelte tastefejl, men dem overser man nemt i ræset om at læse den næste sætning, den næste paragraf.
Tak for ord-væveri der giver smukke billeder i hovedet og dufte i næsen der er fiktive.

Hej Camilla
God historie med meget indhold. Det hele starter lidt hverdagsagtigt, men så præsenteres man for en mystik og interssant læserejse. Som læser bliver man til slut fragtet tilbage til virkeligheden, som et puslespil der samles. Flot skrevet.
Tak for historien.
Kh David

Hej Emma
At fylde 40 er jo ingen alder, men jo, det er selvfølgelig et skridt nærmere alderdom, men det er forskelligt hvornår folk bider mærke i den slags ting.
Nu er jeg fyldt over 50 og føler mig stadig ungdommelig, men kan selvfølgelig godt skænke døden en tanke i ny og næ. Hvem kan ikke det.

Molly i din historie, er vel ramt af en midtvejskrise tænker jeg, og der kan livet godt gøre ekstra ondt.
Men som altid er det blot en fase der skal overståes som bliver lettere at håndtere med tiden - indtil man har fundet fred med sig selv og sin situation.

Jeg synes det er en fin lille skildring af hvordan livet trykker, og kan godt forstå hvor du vil hen med historien. Jeg tænker også det er vanskeligt at skære det mere ud i pap at alderen trykker ved de 40.
Tak for historien.
Kh David

Hej Ulla
Din historie virker troværdig, men samtidig er det et alvorligt emne - dog med et lille smil.
Jeg har godt hørt at det er svært at komme igennem nåleøjet på diverse forlag efterhånden - specielt de anerkendte. Arbejder selv på at samle materiale nok til en bog, og håber det bedste når tiden er inde.
Jeg håber du en dag vinder kampen, og får udgivet din roman.
Kh David

Hej Daniel, ja, grådigheden tager alt, også vores sjæl. Du får sagt det kort og klart.

VH Mons

Hold da op.
Hver sin tro, heldigvis.
Religion er generelt er undertrykkelsesmiddel.
For at holde styr på masserne.
Men vi får jo at se, hvad fremtiden byder på.