Hej Wendy, meget talende, det er jo livets vilkår. Vi siger jo ofte, at livet ikke er en dans på roser, men jo, det er det jo, der er fyldt med torne ;-) Jeg kan godt lide den måde, som du får det uddybet på her, det ser jo perfekt og smukt ud på afstand - også i mindernes afstand, vi glemmer jo tornene. Jeg ved så ikke, om fejl lige er det rette ord for det man ser, det kan diskuteres, men fint lille filosofisk digt. VH Mons

Bestemt sigende og småfilosofisk :)
Dog tror jeg hverken at livets kvaler eller rosens torne er fejl :)

mvh
Just

Haha sjov måde at vælge at beskrive sko "dilemmaet" på.
Det med at vi bare ikke kan undvære dem, og selvom vi måske kun har brug for 1 par, vælger vi at bruge MANGE penge på, rigtig mange par :)
godt skevet.

Pernille

Hej Wendy, det er en meget fin øjebliksbeskrivelse, hvor du får stedet med glasbygningen og dens omgivelser malet meget levende op, og så jeg-personens oplevelse af hot dog'en, der har du nogle herlige billeder. Der er så lige en mand, der dukker op og forsvinder, det var lige før jeg godt kunne have tænkt mig at se, hvad der kom ud af det, men ok, det er så et øjebliksbillede, bestemt godt turneret. VH Mons

Hej Wendy, du får da lige ramt i "bull's eye" hvordan det er at gruble over livets spørgsmål, hvordan det bider sig selv i halen og bliver ved. Jeg kan næsten høre en samtale, der kommer ind på de ting, hvordan den så starter forfra. VH Mons

Afgjort en sjov vinkel på sko - og jeg er meget enig i din konklusion.

Men under læsningen savnede jeg, at skoene omtales i flertalsform - altså "de har dem allesammen" (DEM i stedet for DET). Jeg kan sagtens følge, at det dermed bliver mere tydeligt, hvad teksten omhandler, men dette har du jo også afsløret i overskriften, så der er intet mistet.

/Gitte

Hej Wendy, sjov lille tekst om sko, som jo har sin nødvendighed, og dog alligevel.. ja, som du siger det, så bruger man snart en masse penge, når reklamen kalder. Jeg er gammel nok til at huske hippietiden, hvor det var på mode at gå med bare fødder, og det er jo rart få fødderne at få loft, men når der så lå glasskår på gaden, ja, så blev man klar over, at sko kunne være en nødvendighed. Jeg synes, at du på en fin måde får vist paradokset i et forbrugersamfund ved en ting som sko, og du slipper igennem det helt uden sproglige fejl. VH Mons

Hej Wendy, du har her skrevet en god sørgelig fortælling, som foregår en gang i fortiden - oldtiden? tidlig middelalder? ja, jeg prøver at gætte :-) Men det er så alligevel nogle almenmenneskelige problemer, som vi føres ind i, Alrikas sorg over lillebrorens død og hendes skyldfølelse, det er så lige det, som det lægger ud med. Først i næste afsnit får man hints om, at det er et historisk miljø, jeg sad først og så en nutidspige for mig. Der er så Srik, der er en svamp, også det problem kender man jo til alle tider. Det er en historie, som man følger spændt, især da man fra starten ved, at Tack vil dø. Den kalder så næsten på en fortsættelse, for hvordan vil skatteopkræveren tage hævn? Hvad vil der komme ud af det? Et enkelt råd kan være, at du får en korrekturlæser til at finde dine trykfejl, de er så let at overse i ens egne tekster, men det er ikke flere her, end at man sidder tilbage med en god lille hverdagshistorie fra en fjern fortid. VH Mons

Hej.

Jeg er ikke enig i at der er for mange tillægsord for som Kåemer giver det mig bare et indtryk af, at det er et maleri.
Da jeg læste det, kunne jeg slags genkende følelsen, uden egentligt at have følt den. Det er naturligvis kun fordi det er så flot skrevet.

Bagefter jeg havde læst det, manglede der ligesom noget.
Det var som om jeg ville have mere.
Så jeg tænkte at jeg selv ville skrive om længsel og afsavn.

Man fik sådan lyst til selv at prøve.

Virkelig smukt digt

Celina

Hej Wendy, du kan tydeligvis godt lide at høre musik, det kan man se. Ja, der er noget om det, vores gængse betegnelse er nok lidt "klinisk," især fordi den ender på -ik som så mange andre kliniske betegnelser. Du har nogle gode sammenligninger, selv om musik ikke er så skadeligt for kroppen som hash og heroin, så kan der være en lignende afhængighed. Men især sammenligningen med bølgerne er fin. VH Mons

Er helt enig med de andre. Det er et meget godt digt, som man rigtig kan fundere over... og så er det jo sand :)

Dette er næsten mere et maleri end en novelle, et meget smukt romantisk maleri. Man kan mærke, at det er beskrivelsen af landskabet, tårnet og kvinden i tårnet der har interesseret forfatteren, langt mere end historien. Det er også gjort rigtig fint.
Kåemer

Hehe.. Er rimelig sikker på at starten er fra en opgave/historie i et stilehæfte fra folkeskolen som man skulle skrive videre på. =) For det er den helt samme start og overskrift.. Og din alder passer meget godt. Jeg byggede videre med at der også kom en varulv og alt muligt (ka huske jeg fik 10 =D.. Men meget god og beskrivende.. Kudos.

-Signe

Morsomt! En lille pomindelse til alle os, der gang på gang udskyder skriveriet og foretager os noget andet (og for det meste mindre vigtigt/givende).

Jeg vil ikke skrive så meget mere, for det, der er at sige, er jo allerede blevet sagt ;)

Din tekst er fyldt med sprogblomster, som også Mons har fremhævet. Men jeg føler at de drukner lidt i de mange tillægsord som er puttet ind i næsten samtlige sætninger. Ingen tvivl om at du er god til at formulere dig og beskrive steder, ting og følelser m.v. - men hvis du holder lidt igen med tillægsordene generelt vil man lægge så meget mere mærke til de virkelig flotte sammenligninger, som du mestrer misundelsesværdigt godt.

/Gitte

Titlen præsenterer "hovedpersonen" og de enkelte formuleringer i selve digtet formidler dit budskab på smukkeste vis.

De fire korte vers (1. strofe) - så de fire lidt længere og forklarende vers (2. strofe) og så opfordringen i sidste vers. Det er genialt komponeret. Gentagelsen tilfører en vis rytme, en tyngde.

Og så har du jo så evig ret i det du skriver, hvilket aldrig skader.
Godt skrevet!

/Gitte

Rigtig godt digt til at tænke over.
Kåemer

Hej Wendy, god påmindelse til alle os forfattere, nu skal jeg nok få skrevet den :-) Jeg kan vældig godt lide ideen med, at novellen selv fortæller, hvad den er. Du får sagt nogle gode sandheder med det om, hvad litteratur egentlig er. VH Mons

Det kunne ikke være skrevet mere rigtigt!

Hej Wendy.

Din beskrivelse af kvinden og og tårnet er virkelig godt. Der er lidt gys og en sørgmodig stemning. Måske skulle historien være længere! Hvad sker der nu??

mvh.
Jytte westendahl

Hej Wendy, smuk og sørgmodig fortælling, der så alligevel ender lykkeligt. Din beskrivelse af stedet og kvinden er virkelig gode, så man ser det for sig, især fordi dit sprog er så rigt på metaforer, det er bare så dejligt at læse, jeg kan f. eks. virkelig godt lide, at hendes øjne er sorte som beget, der drypper fra en fakkel, og tågen der slæber sine tunge skridt hen ad jorden. Det er godt! Du fortæller så historien i nutid, og det er også fint med en historie som den her, men skal der siges noget, der skal gøres bedre, så skal du lige tænke på tidsskift. Det afsnit, hvor du fortæller baggrunden for historien, skal klart nok skifte til datid, for det handler om, hvad der skete før, men afsnittet der starter med "rosen, der var blevet holdt så blidt..." her slår du over i datid om det, som sker i historiens nutid og skifter så til nutid igen. Her vil jeg mene, at du skal holde nutiden, som du har valgt. Men det er en enkelt detalje, som du måske skal være opmærksom på i kommende tekster., det hindrer ikke, at det som helhed er en fin og meget følelsesladet (i positiv forstand) historie med et godt sprog. Jeg håber da, at vi får læst flere tekster fra din hånd i dette forum. VH Mons