4 år siden

Still alive

Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
5 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
12 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
6 år siden
Lyst til livet
Halina Abram...
4 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
9 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
5 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
3 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
12 år siden
Sindsyg med klarsyn
Michael Nevs...
4 år siden
Når hverdagens bekymringer stiger en til hovedet og man drukner i negativt tankemylder, så melder der sig en trang til at blotte sin sjæl herinde.

I en lang lang periode har jeg været lykkelig og glad. Fundet mig selv fuldstændig og den helt store kærlighed.
Min sjæleven. Bundet sammen af en dyb kærlighed og respekt og båret af hudløs ærlighed om vores fortid og inderste tanker.
Nu synes det hele at være tabt. Måske blot en krise. Kan kun håbe.
Jeg har dummet mig. Ikke været utro, men derimod beruset. Nok en kende for beruset.
Det blev til mere end 5 genstande, som jeg ellers havde lovet at forholde mig til.
Jeg har aldrig nogensinde haft et misbrug af alkolhol, men sådan føles det nærmest lige nu.
Fordi jeg kun tænkte på mig selv og ikke ham. På os...
Lod mig rive med af den gode og løsslupne stemning i mine kollegaers selskab, men selvkontrollen slap sit greb ved 5. genstand...
Jeg har bestemt været fuldere på andre tidspunkter, men det var et løfte at undgå det helt.
Det løfte brød jeg i lørdags.
Jeg er så ked af det og tom indvendig.
Hvor mange gange er det acceptabelt at tilgive den type tillidsbrud?

Mit liv er ellers dejligt og rart. Det kører på jobbet og børnene er i rivende udvikling.

Jeg tror jeg har en eller anden diagnose...

Ønsker så brændende at kærligheden skal blomstre op igen og han vil fortælle at han elsker mig.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Still alive er publiceret 21/03-2018 21:16 af str-ponzz.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.