Onsdag fik jeg et godt læs vinter brænde, så jeg skulle have temmelig meget kørt ind i brændeskuret på trillebøren med det samme. Først sent kiggede jeg i min mail, og opdagede en besked fra forlagets grafiker, om at trykkeriet mente, at forside billedet til bogen bliver sløret når det bliver printet ud, og at det i det hele taget er i dårlig kvalitet. Så jeg blev spurgt, om jeg ville risikere det ved trykningen, - og det vil jeg ikke. Så næste formiddag fik jeg et nyt forslag til omslaget der er helt anderledes, end det jeg selv havde fundet over nettet. Det forestiller et lille faldefærdigt træhus i grå farvenuancer. Uden at tænke på, at jeg godt kunne have spurgt, om der var andre muligheder fra forlagets side, sagde jeg ja til billedet, måske også fordi jeg var bange for, at der skulle komme mere i vejen, for at den kan blive trykt til tiden.
Jeg har ikke fortrudt det, for jeg var meget impulsiv, da jeg foreslog det billede jeg selv havde fundet. Det nye er fra romanens nutid, bortset fra at det lille sommerhus hun bor i er knapt så dårligt i stand og lidt større end det lille træhus på billedet. - Jeg kan se, de endnu ikke har fået det nye billede på, hvor bogen allerede er slået op over Google, så nu venter jeg igen, både på at det nye billede slår igennem og på udgivelsen. Datoen for udgivelsen er heldigvis den samme, dvs. d. 9/12, har jeg fået at vide.
Men godt jeg fik brænde, og godt jeg kun mangler lidt at få ind. Så nu kan jeg tillade mig at købe ind i morgen i det gode vejr der skulle blive nu.
Jeg er lige gået i gang med at læse "Skyggedanseren" af Sara Omar, og er meget spændt på den. Jeg læste "Dødevaskeren" for et år siden ca. og er fuld af beundring for hendes mod og kloge sprog. Gid hun kunne aflevere noget af sit mod til mig. Og det tror jeg i grunden også, hun gør et eller andet sted. - Hun rammer mig under huden, også selvom hun næsten kunne være min datter.