Systemet er for mig et hul i æteren, et sted som eksisterer men ikke eksiterer for mig. Jeg har været en del af det i mange år. Altid frygtet dets magt, og hvilket tab jeg ville møde, ved at blive en del af systemet. Du tænker nok, hvilket system, og det forstår jeg godt.. For der er flere systemer.. Der er systemer som passer til os alle, og systemer som mener at vi passer til dem. Jeg blev hurtig sat i bås med alle, som ikke er som andre. Herefter kom alle diagnoserne, som også satte mig i et system. Min værge kender de fleste systemer, som jeg er placeret i.. Og så alligevel ikke, for når man når den gyldne alder, så er man selvstædig og ikke bundet til systemet, hvor andre også er et bindeled. Med den gyldne alder blev jeg selvstændig, og herfra blev det mig mod systemet.. Også tænker du nok, hvorfor snakke om mig mod systemerne.. Jo ser du, i sidste uge havde jeg en kamp mod systemet.. En kamp, som i følge dem krævede, folk fra højere lag, som skulle bestemme over mig.. Hvorfor, det ved jeg ikke. Jeg ved stadig ikke, hvorfor de tror, at de kan bestemme over mig. Jeg er gammel nok, til at drage mine egne konklusioner, så længe at jeg ikke er farlig for systemet eller mig selv. Hvilket jeg aldrig har været eller bliver.. Men alligvel skulle de stille tvivl, ved min dømmekraft.. Jeg f*** hader det system.. Jeg vil gøre alt for at være fri, fri for at skulle spørge konstant, hvor er min stemme? Hvor er min frihed til at leve. Jeg ville bare gerne have en som kunne hjælpe mig, uden at se på diagnoserne, som er med mig i rygsækken. Se dog på mig, mig som person.. Og hjælp mig.. Guide mig. I stedet for at dømme mig, ud fra det som lægger i systemet.. Et ældgammelt system som alligvel ikke kan gøre dig klogere på, hvem jeg er i dag. For ser du, jeg har flyttet mig, jeg er slet ikke der, hvor jeg var, da systemet blev en del af mit liv. Jeg er vokset med opgaven.. Jeg får faktisk slet ikke hjælp af systemet, kun hvis jeg er i tvivl, hvilket jeg var, også rækker jeg min hånd frem, men hver evig eneste gang vælger systemet at tage mere end min hånd, de tager min arm og min sjæl.. Og fordrejer en simpel situation, til hvordan det var for 10 år siden.. Jeg bestemte mig i nat for, at det som systemet har på mig, er det de får fra nu af. Vil jeg søge andre veje.. Ikke flere offentlige systemer, som sætter mig i bås med ting jeg aldrig har været og aldrig bliver. Jeg er stærk og en figther, jeg giver mig ikke. Og heldigvis har min værge kunne hjælpe mig, med at finde en gylden middelvej, hvor jeg kan omgå systemet, fordi min værge vil mig det godt, min værge kan se, at jeg har flyttet mig, og at jeg ikke er, der hvor jeg var en gang.. Jeg glæder mig allerede til at jeg snakke med min nye hjælp, jeg er sikker på at det bliver godt.. Godt for mig, at få en som ikke er en del af systemet, i hvert tilfælde ikke det offentlige.. Det private kan noget andet, og hvor priser jeg mig lykkelig for at jeg har den mulighed, at nogen har sørget for at jeg kan blive en del af et velfungerende system, som springer til, når jeg har brug for det.. Og ikke først måske, måske ikke kan finde tid næste år.. Og kunne du ikke mandag kl. 15.10, jammen såå er det ikke sikkert vi kan hjælpe dig.. overhovedet.. Mine tanker går til alle andre, som sidder mellem to både i det offentlige system, og måske /måske ikke kan få hjælp.. Hvor må det være forfærdeligt, at ingen hører jeres stemmer.. Og hvis de bliver hørt er det ofte for sent...