Jeg går igennem menneskemængden

Musikken spilles lige præcist så svagt nok til at jeg bemærker

Mig selv



Vi går

Du går

Med 10 skridts mellemrum

Bag mig

Jeg fører an

Når folk går forbi os

Prøver jeg at smile



Natten er ikke forbi

Jeg vil noget

Du vil hjem

"Kan vi nå at tage hjem?"

Er det eneste jeg får spurgt dig om

På vores vej

Det ene ben foran det andet

Natten er rolig

Jeg høre techno musik



Vi når hjem

Du skynder dig op af trappen

Jeg tager mig god tid

Vil ikke indhente dig

Eller komme foran dig

Du ånder lettet op, smilende

Men det smil er ikke til mig



Jeg vågner op

Ligeså rastløs

Som igår

Jeg venter på

At i skal stå op

Sammen er vi mere værd

Tænker jeg



Jeg sætter mig i toget

Naturen suser forbi

Jeg tager min telefon frem

Skriver

Til mine venner, at jeg er taget hjem til min tante i Mørke

Jeg vil væde med at i stod op efter mig



Dynen er foldet som jeg lå

I sengen

Formen efter min krop



Jeg ligger mig i sengen igen

Det føles så koldt

Ikke at have dynen på mig

Min krop vil gerne være tung

Men det giver jeg den ikke lov til

Tager min telefon op

Skriver til dig

At jeg er træt

Tager en selfie

Jeg ligger min telefon fra mig i håbet om at du vil skrive noget beroligende



Vinduerne er lukket

Igennem vinduerne skinner solen

Der er koldt her på værelset

Udenfor er der stille

Jeg er stadig træt

Jeg tager min telefon frem og skriver at jeg nok kommer hjem iaften

Min tante spørger:

"Er du på vej?"

"Ja, jeg har nogle praktiske ting jeg skal have ordnet derhjemme"

Svare jeg som jeg plejer

"Det iorden. Så er der mere steg til mig til iaften"

Svare hun med et blink i øjet

På vej hjem i toget tænker jeg på min tante

Jeg forestiller mig hende sidde alene og spise stegen vi skulle have spist

Sammen