Kære dagbog og læsere.

Her til aften så jeg en film, hvor en af skuespillerne i starten spørger hendes svigerdatter "what makes you happy?" og igennem filmen tænkte jeg at det skulle jeg lige prøve at svare på efter filmen. Mit svar kom ikke promte, selvom jeg har ekstremt meget at være taknemmelig for, så ved jeg at en ting jeg hader er at jeg lever rigtig meget for andre, hvad jeg tror at andre synes godt om, i stedet for bare at være mig. Jeg skal jo ikke være dem eller please dem, men bare være mig og være glad for at være mig. Hvad andre tænker eller mener om mig er jo egentlig 100% ligegyldigt.
At leve for andre og deres syn på mig eller hvad jeg tror deres syn er på mig, gør sådan at der er ting jeg fravælger og tilvælger. Jeg har også en eller anden idé om at andre sætter mig i en boks hvis jeg gør sådan eller sådan, men egentlig tror jeg mere at det er mig selv der sætter mig i denne boks, som begrænser mig.
Efter at have sat lidt ord på mine tanker kom jeg frem til at det der gør mig glad er når jeg en sjælden gang imellem hviler i mig selv.
Selvfølgelig gør det mig også glad at se flot natur, gøre noget godt for andre, være sammen med mine venner osv, men sådan rigtig glad, det må være når jeg hviler i mig selv.
Og en anden ting jeg også skal øve mig i at tro på er at nogen elsker mig. Jeg tror for det meste at folk, selv mine venner, har dårlige og mindreværdige tanker om mig, hvilket gør at jeg også tror at folk bare er sammen med mig for at gøre noget godt for mig eller af medlidenhed, men hallo, hvorfor ikke tro at jeg faktisk er værd at være sammen med og at mine venner faktisk elsker mig for den jeg er. Vise at jeg tror på at de elsker mig og så kommer vi tilbage til det at hvile i mig selv. Det hele kommer nok af at jeg selv tvivler på mig selv og det er jo bare noget ævl.
Så jeg skal øve mig i at tro på mig selv og mit værd, så jeg også elsker mig selv og den jeg er og kan hvile i mig selv.

Lidt tanker herfra.