Hvordan kan jeg nogensinde være i et forhold hvis jeg ikke kan være der for den anden ?

Måske du gav mig al den kærlighed for at jeg netop skulle passe på dig når du havde det sværest ?

Min krop, min sind ville kun tættere på dig når du trak dig

Imens min fornuft siger at det ikke kan lade sig gøre

Tror du var lige så splittet som mig

Og det dræbte noget i mig, da jeg mærkede en intuition der sagde at det ville være bedst at stoppe det inden alt for længe

Før det ville gå galt

Men det gik galt

Jeg kunne ikke styre min splittelse

Og det kom ud som kaos

Jeg ville beskytte mig selv , men også beskytte dig fra mig

Men der var noget ægte i vores relation

Det føler jeg

Noget kærligt

Noget håbefuldt

Men også frygt og længsel fra gamle traumer

En dag skrev du at du pludseligt ikke kunne mærke noget

Det triggede noget i mig

Selvom jeg ved det slet ikke handlede om mig eller det vi havde

Som du selv skrev, at "vores møde var ikke grunden til de tiktoks, men var skyld i de tanker der gør at du forsvinder"

Jeg har aldrig været i sådan en relation som jeg havde med dig

Kærlig og intens, men også sørgende og sårende

Mit allerhøjestes ønske er at heale fra mine traumer og være fri

Det satte du skub i og jeg tydeligvis i dig..

Jeg er ked af at det endte som det gjorde...

Afslutningen gik lige så hurtigt som hastigheden i starten af relationen

Det ved jeg ikke hvad grunden er til ...

Jeg kan ikke forklare alt

alt skal heller ikke forståes, men mærkes

Jeg længes efter dig

Og du vil ikke glemmes

Men hvilket er for det bedste

Om du var vred på mig eller ej

Ville ikke gøre nogle forskel

Men i mit inderste sind

Der vil jeg altid drømme om

at vi

healede

Sammen.

Jeg håber du en dag finder dig en person der kan gribe dig når det er sværest

Min elskede

twin flame

...