Hvordan?
Halina Abram...
6 år siden
Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
2 måneder, 15 dage siden
Aaaaahhhhhh.........
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
10 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
7 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
8 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
8 år siden
Like & del
Olivia Birch...
9 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
En stille bøn
Bastian
11 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
1 måned, 23 dage siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
11 år siden
7
Halina Abram...
6 år siden
Hej med jer!
vintergækken
11 år siden
Argg, shit, fuck...så er dagen jeg har frygtet for kommet! Vidste godt at det kun var et spørgsmål om tid. Det er næsten uundgåeligt med det arbejde jeg har, + en fritgående teenager herhjemme, hvis yndlingsbeskæftigelse pt er at være så intim som muligt med sin omgangskreds (uden at det grænser sig til det seksuelle...hun er kun 13 og alt for ung til det. I hvert fald hvis det står til mig ;))- Vi deler alt-perioden må være den hun er i. Nå, men inden hun får skylden for det hele, skal jeg vel huske at det mindst, om ikke meget mere, lige så godt kan være en af de 60 børn jeg omgiver mig med til dagligt, der er synderen.
Men for at komme til sagen, fandt min mor en lus i dag da hun kæmmede mit hår igennem. Én lus. Og alligevel klør hele bolden, når man får den besked.
Har fra tidligere dårlige erfaringer med lus. Mig om min veninde fik kostateret lus en søndag aften inden vi skulle på på lejr i 9. klasse. Og måtte på vores grædende knæ trygle forældrer og lærer om ikke at offentliggøre dette for de to klasser der skulle med. Det var før man som ung fandt ud af at lus intet har med dårlig hygiejne at gøre. De gik modstræbende med til det, men forlangte at det blev oplyst, og at alle på turen skulle kæmmes igennem. Hvilken helvedes-uge, hvor vi med dårlig samvittighed holdt vores kæft hver gang de andre sladrede og kom med beskyldninger om hvem det garanteret var. Og så var der bare ingen der drømte om at det var os. Jeg mener at kunne huske at vi lettede vore hjerter nogle år senere. Jeg prøvede forgøves at slippe af med de små ulækre dyr, men måtte efter et stykke tid erklærer mig som taber af kampen, og klippe mit lange krøllede hår af. Og det eneste jeg kunne gøre når folk sagde 'ej det er synd, det var da så pænt' var at svare med tårer i øjnene at jeg havde såmænd lige lyst til at prøve noget nyt.
Nu vil jeg gå i bad og se om matas og apoteket har forbedret deres luseprodukter siden 1999, hvor de absolut ikke var noget at råbe hurra for! Min erfaring er at de hjemmelavede kurer er meget bedre (1 del sprit og 2 del eddike). Men de skal sidde i så længe, og lugter så forfærdeligt at jeg lige vil gi de andre en chance først.

-Berta

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget LUS... er publiceret 27/06-2005 19:31 af Berta.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.