Gud taler til alle
Salomon
10 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
5 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
12 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
10 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
8 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
7 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
8 år siden
How it all began...
Shirley Shei...
9 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
17 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
10 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
10 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
6 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
4 år siden
Begge to ramte plet
Kenneth Hvid...
8 måneder, 21 dage siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
9 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
12 år siden
Jeg har lyst til at skrive dagbog i denne lidt sene aftentime.

Sidst jeg skrev, fortalte jeg om mine ”blomsterbørn”, som min eftermiddag var gået med, og samme aften skrev Peter om ”Tomme tanker”. Jeg tror begge dagbøger var et meget godt billede på, hvordan vi hver især kan ha’ det, når vi er væk fra hinanden. Peter kan nogen gange være meget konsekvent, så da denne sammenhæng var gået op for ham, ja så tog han bare turen ned til mig næste dag. Jeg er altid glad for at se ham, men denne aften føltes det helt specielt – tænk, at man stadig kan savne hinanden så meget, selv efter 3 år som kærester..!

Jeg ved godt, at det er en balancegang for mig, når jeg er alene i hverdagene. Jeg starter altid med at nyde de første par dage med at kunne gøre, hvad jeg har lyst til, men jeg ved efterhånden, at jeg skal være meget påpasselig med at blive ved med at være aktiv, fordi der kun er et hårs bredde over til kontrasten, hvor jeg ikke kan finde ud af at være selv, begynder at falde ind i mine egne mørke tanker, bliver passiv og træt af mig selv, for at ende med at blive ”Tudemarie”…
Kort og godt, så sætter jeg stor pris på at ha’ tid for mig selv ind i mellem, men jeg sætter sandelig større pris på tiden, vi har sammen – sådan har vi det vist begge to, når det kommer til stykket. Det er hos hinanden, vi lader op, og det er her, vi finder ro. På den måde skabes der alligevel balance i livet, og det er slet ikke så dårligt at måtte erkende, at man savner..! Det var jo meget værre, hvis man ikke gjorde…


I går eftermiddags pakkede jeg til weekenden, og kørte i min lille sorte bil op gennem Jylland på hovedvej 13, og endte så her i sommerhuset hos Peter, der havde aftensmaden parat, da jeg ankom. Hold op, hvor var det godt bare at flade ud på sofaen og gøre ingenting ud over at være sammen.

I dag stod vi så op og var effektive – fik huset gjort rent og gjorde klar til at fejre fødselsdag for Peters 14-årige datter. Jeg fik bagt boller og gjort en bradepande klar med flødekartofler. Vejret var jo bare skønt, og her i skoven hvor sommerhuset ligger, var der varmt og dejligt, så eftermiddagskaffen blev drukket udendørs. Til aften grillede vi, men spiste indendørs. Derefter fik familiens børn lov at samle sammen til et bål på pladsen herude i haven. Der samledes familien så til sidst og hyggesnakkede lidt omkring først de store flammer og siden gløderne. Ingen tvivl om, at børnene hyggede sig vældigt med at holde gang i bålet og spise is samtidig :O)
Da gæsterne var taget af sted efter en ret vellykket dag, sad Peter og jeg alene tilbage på bænken ved bålet – dejligt bare at sidde helt stille og holde lidt i hånd, mens gløderne døde næsten hen.

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Savne og finde ro er publiceret 17/09-2005 23:19 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.