19 år siden

Gode gerninger

Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
11 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
12 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
9 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
12 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
10 år siden
En sludder, hvis du kan l...
Racuelle Hei...
9 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
8 år siden
Tanker, om mig, livet, nu...
PernilleBB
3 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
10 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
9 år siden
Aaaaahhhhhh.........
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
8 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
8 år siden
Redux
Ryan Raskoln...
1 dag, 7 timer siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
11 år siden
S-tog
Tine Sønder ...
11 år siden
Den røde djævel på min ene skulder må være faldet af. Nu er der kun den hvide engel tilbage. Og hun smiler så sødt, og får mig til at gøre gode ting. :-)

Forleden gik jeg en tur, selvom det blæste virkelig meget.
Da jeg kom forbi skolens boldbane stod der 2 små drenge bag hegnet og råbte i kor "Vil du ikke være sød at give os vores bold?!" til alle de gik forbi.
Men folk vadede bare forbi, som om de ikke havde hørt dem.

Kunne jo godt forstå det. Lidt. For bolden blev grebet af blæsten hele tiden, og hver gang man bukkede sig ned efter den - ville den blæse et nyt sted hen.
Det ville jo næsten bringe børnene mentalt til cirkus Arena og deres klovne show.
Men da drengene så på mig, og igen råbte: "Vil du ikke være sød at give os vores bold?!", syntes jeg faktisk det var okay at være klovn for et øjeblik.

Så jeg sprang rundt efter den lede bold, og fik den endelig fanget.
Da jeg kastede den over hegnet, gjorde deres "TAK!" i kor, mit helt varm om hjertet.
De mennesker der før havde været blinde - smiilede sødt til mig, og jeg er sikker på tænkte: "Sikke en sød ung dame!" :-)

Og så i dag. Rikke på vej på shoppingtur.
En dame cykler forbi mig, og SMASK - hendes pose ryger af cykel, og ud triller appelsiner, kartofler, rugbrød, pålæg og alle mulige andre ting.
Mens damen forsøger at få sat sin cykel fra sig, når jeg at samle alle ting op, putte dem i posen igen - og aflevere dem til hende i samme sekund cyklen endelig står af sig selv.
Hun blev rigtig glad, og igen fik jeg søde smil fra de mange mennesker ved siden af.

Kan godt lide at jeg er sådan. Nu. Fordi det viser over for mig selv at jeg ikke er trucker tøsen mere.
For 5 år siden var jeg gået forbi børnene og havde tænkt "Lorte unger!"
Jeg havde grinet af damen, og sparket til hendes appelsiner.

Jeg syntes jeg er sej, fordi jeg kunne ændre mit liv.

Benjamin - der er meget dyb - sagde i fredags at jeg er den eneste han kender der kan snyde skæbnen.
Jeg spurgte ham hvad han mente, og han svarede:
" Du kommer så tit ud i nogle ting som på ingen måde var bestemt for dig at du skulle opleve. Men du ender der altid alligevel, fordi du kan finde ud af at få ting til at ske. Fordi du kender mennesker, og ved hvordan du skal sige hvad! Desuden har du så meget selvindsigt, selvironi og selvværd at du har styr på det imens. Det er virkelig vildt!"

Tak-tak Bense.

Men der var engang...
Engang var jeg var en helt anden...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Gode gerninger er publiceret 11/04-2006 17:11 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.