Et smukt farvel til Wivian

Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Fortiden er hård.
storm89
4 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
11 år siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
15 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
11 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
13 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
11 år siden
200
Jette Peters...
8 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
8 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
9 år siden
Sikke en dag.
Jeg er lige kommet hjem fra en af de smukkeste bisættelser jeg har været til.

Jamen en bisættelse er da en trist ting, når det er et kært menneske, der er gået bort alt for tidlig. Kan den være smuk?

Det ved jeg ikke – men denne her var. Og jeg er så glad for at jeg tog med og fik sagt ordentlig farvel til Wivian.

I kirken snakkede præsten over begrebet ”regnbuen” og kærlighedens betydning.
Det blev kædet flot sammen med Lars Lilholts ”I regnbuens rige” der blev spillet på selve kirkegården.
Kirkegården lå helt for sig selv, flot omkranset af en murstensmur, lige ud mod skoven, hvor man kunne høre fuglene synge. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, så det var det perfekte sted at afslutte højtideligheden. Vi samledes der hvor urnen til sin tid skal ned og så hvordan de mange flotte blomster og kranse nænsomt blev placeret. Kransen fra indsamlingen på Fyldepennen var en stor flot farverig krans bygget op af solsikker og med et gult bånd.
Og helt i Wivians ånd, blev der serveret kaffe og kage i det grønne. Med flere af Lars Lilholts sange, digte og fællessang. P tog ordet og forklarede hvad Wivian havde betydet, både som person og for Fyldepennen. Han afsluttede med Lars Lilholts ” Flyv endelig højere end vingerne bær”. Meget rammende og smukt.

Sidste vers i fællessangen ”Du kom med alt det, der var dig” lyder sådan:

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og bli’r
for hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.

Jo, Wivian – du lærte os at vi skal nyde livet og leve det, mens vi har det. Du kunne altid finde det positive, selv når livet slog hårdt.

Efter højtideligheden tog jeg den flotte tur til Ebeltoft og nød til sidst solnedgangen, inden turen gik hjemad igen. Fyldt af dagens begivenheder og indtryk. Og meget glad for at jeg kunne få lov til at være med og for at jeg tog mod til mig og tog afsted.

Mine tanker går også til familien. Hvor var det en flot måde I have valgt at sige favel på. Jeg var meget glad til at træffe dem og være sammen sådan en dag.

Nu vil jeg gå til ro, for det har været en lang dag. Sov godt derude!!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et smukt farvel til Wivian er publiceret 02/04-2007 22:58 af Pia H. Nielsen (Pia Nielsen).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.