En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
10 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
10 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
6 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
Så er det snart juleferie...
Michala Esch...
15 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
9 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
5 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
14 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
7 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Karma is a bitch
caeciliaskov
7 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
15 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
10 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
8 år siden
Nogle gange kommer man for sent... Det er ikke noget jeg har en decideret tendens til, snarere er jeg meget punktlig og sørger for at stå op i god tid. Men denne gang var vækkeuret blot en mimen i mit drømmedyb og uden nogen liggende ved siden af mig (længere), sov jeg hele dagen væk.

Alting er mørkt igen.. Udenfor og indenfor.. Og først for falder det da at lukke øjnene igen og kaste mig i frit fald ind i de fortrængte kroge af mit sind.

Nogle gange vågner man... Det gør man for det meste. Det gør jeg også, selvom dagens byrder synes skærende i øjnene, som små brillianter der lystigt danser til Glenn Miller - In The Mood.. Nogle gange gider man bare ikke..

Forsigtigt eller for gennemsigtigt efter min smag.. Lidt må gerne overlades til den som skal rendere. Tænk nu selv for fanden! Det er mit motto.. Skønt jeg kun har sagt det til mig selv indtil videre. Men uanset hvor mange gange jeg siger det så hjælper det ikke. I tidernes morgen glemte nogen vist at vende vrangen ud på min hjerne før den røg i maskinen. Og nu er den skinnende blank som overfladen på et splinternyt piano. Swing er jo også bare en genre indenfor jazz.

Nogle gange rejser man sig op. Måske sætter man sig foran computeren for at læse emails. Det gjorde jeg idag. Og i min indbakke lå et brev her fra Fyldepennen, hvori jeg blev gjort opmærksom på at de ikke havde glemt mig. Og så slog det mig at jeg havde glemt dem. Det er 3 år siden jeg var her sidst..! Nu er jeg tilbage. Velkommen til mig. Jeg havde glemt at man kunne savne noget som man havde glemt eksisterede. Måske er det på tide at slå øjnene op og synge med på den tekst som har rodet rundt i hovedet på mig så længe at den uden sammenligning ville ligge nr. 1 på hitlisten, hvis altså mit hoved havde en sådan.

Og yderligere i min indbakke på Fyldepennen lå der beskeder fra andre ukendte brugere og administrationen som vil ønske mig tillykke med fødselsdagen i 2005.. Tiden er i udbrud i disse sekunder, og den har rundsave på albuerne. Men lad den ikke fælde dine tårer for dig. Lad den ikke trække dig fremad, men gå selv. Lad den ikke få dig til at glemme de vigtige ting. Såsom stedet her. Det er et pragtfuldt sted. Hyldest til Fyldepennen fra mig!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Impro er publiceret 14/04-2008 17:00 af Martin Købke (PaRaLiZeR).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.