Hele morgenen har jeg ventet på en sms fra ham.
Et eller andet, det kunne antyde, at han stadig elsker mig og fortryder at vi blev så uvenner i går.
Hver gang, telefonen bippede, røg hjertet op i halsen: gode gud lad det være ham, lad det være ham. Det er næsten ligemeget, hvad han skriver, bare han skriver. Savner ham og har den der frygtelige følelse af at være svimmel og at være i krise. Er bange for at falde død om af smerte.



Nu sidder jeg her med en sms fra eks:\"jeg forventer min nøgle i postkassen i morgen kl 12. Samt en liste over det, du ikke vil have smidt i en container. Hvis ikke ryger det ud tirsdag. Hav et godt liv\"

Jeg skrev tilbage: \" Du får nøglen senere. Vil gerne gemme vores vinterjakker. Sikke noget rod, vi har bragt os i nu. elsker dig og ønsker dig kun det bedste. \"

Han skrev: \" Du elsker kun dig selv, kælling\"


Jeg beder ham om at holde en ordentlig tone, da jeg holder for meget af det, der har været mellem os til at det skal ødelægges af grimme ord.
Han logger på messenger. Han sender et lille hjerte, der er i stykker og en visnet rose.... hvad har manden gang i? han har lige ønsket mig til helvede, og nu viser han følelser, godt nok på en lidt akavet måde, men jeg fanger alt der ligger bag. tuder...tuder...tuder

Sender et lille hjerte retur og et kram.
Så vælter det ind med beskyldninger om alt det, jeg har gjort forkert i alle årene. Jeg logger af.

Trods slasket hår, røde øjne og minus bad, beslutter jeg at tage ud og handle. Og beder til at jeg ikke møder nogen, jeg kender. Men ak, ved indgangen møder jeg hans hunetræner. Han spørger ind til vores ferie og siger, at det er godt, at vi kan håndtere vores skilsmisse sådan. NOT. Og så gør han det forbudte: sprøger hvordan jeg har det. Jeg brød ud i tårer og måtte sætte kurven og gå igen. Stakkels mand. Og hvad siger han ikke til min eks næste gang...?

Det bliver værre: En veninde G var til singlerock i Odense i går. Hun havde en anden veninde B med . B finder en sød fyr, som hun flirter kraftigt med og de forsvinder udenfor. Da de kommer tilbage render de ind i G, min veninde. Hun får et chok, da hun ser at det er min eks, B hænger på. Sidst hun så ham, var da vi sammen pakkede til ferien for et par uger siden. Hun gik hen til ham og spurgte, om vi havde haft en god ferie og om jeg havde det godt? Så sagde hun til B at hvis hun ville have en dominerende mand, der forlangte at man adlød, skulle hun bare beholde ham. Det ville hun så ikke ligeeee.

Jeg står her midt i køkkenet med mit lille blodige hjerte og er bare så ked. Hvordan kan han være så kold? Hvordan kan han tage til singlerock ugen efter vi var på den skønneste ferie? Hvor er hans følelser? Er de der overhovedet mere?

Hvad gør jeg nu? Samler mig selv på endnu en gang. Gider ikke at være ked af det mere, men sorgen er så ren så hvid og så stor.

Husk nu, Guggimor: alt går over. Også dette. Husk det...