Tilbageblik paa ulykken

Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
11 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
9 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
9 år siden
Langt fra Las Vegas
Tine Sønder ...
11 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
7 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
11 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
8 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
4 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
4 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
4 år siden
For to aar siden laa jeg i koma og respirator efter en grim ulykke, blev erklaeret hjernedoed og soennen skulle sige farvel. Saa vaagnede jeg. Sad i koerestol, halvsidig lammelse, center for kreativitet oedelagt, rum/retning sans oedelagt og kunne ikke bruge arme og ben samtidig. Fik plejehjemsplads. Men fra et ukendt sted kom en styrke og staedighed og jeg blev VED indtil jeg igen kunne gaa. Nu er jeg taet paa at vaere tilbage til det normale. Fysisk har jeg ingen men, kun kognitivt i forhold til at sortere stimuli fra og rum/retning, dvs jeg kan ikke finde vej nogen steder og et kort hjaelper ikke.


ALLIGEVEL sidder jeg lige nu paa Kreta og foeler mig som verdens modigste. Jeg er rejst alene og klarer mig fint! Var skraekslagen inden jeg foerste gang skulle rejse alene, men nu er det kun et bevis paa, at naar jeg slipper behovet for at have kontrol over alt, loeser tingene sig af sig selv. Foerste gang var i januar til Egypten. Jeg var nervevrag op til og graed og graed, men vidste at det var vigtigt for mig at bevise at jeg kunne. Derefter i april Portugal, maj Cypern med en ven (vil hellere rejse alene, da det har kostet vores venskab) og nu Kreta.

Jeg skal hjem d 4 efter 14 dage men overvejer at blive juli med og leje en privat lejlighed. Tingene hjemme ser ikke saa voldsomme ud paa flere tusind kilometers afstand, og jeg har brug for at revidere hvem, der draener og hvem der giver energi tilbage.


Jeg er begyndt at male igen og vil ogsaa meget gerne igang med at skrive igen, men ved ikke om jeg kan mere. Elskede at skrive digte synes selv, de var fine. Kan bare ikke komme igang og hver gang jeg proever, bliver de smidt ud. Men jeg kan gaa igen, traekke vejret selv, male og er modig...saa kan jeg daelme ogsaa skrive et digt! Det maa vaere dagens maal. Udover at ligge ved poolen i de 37 graders varme, snorkle og udfordre mig selv ved at gaa en lille tur paa veje jeg ikke kender her.

Er ved at blive afhaengig af varmen, menneskene og at vaere vaek fra alt og alle hjemme.
Naar jeg taenker paa at jeg har vaeret i forhold, hvor jeg var dybt afhaengig af manden og intet kunne selv, synes jeg faktisk, jeg klarer mig ret godt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tilbageblik paa ulykken er publiceret 29/06-2013 09:51 af Heidi Pedersen (Guggimor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.