Hey dagbog, - jeg vidste det sådan set godt..jeg har i mit hovedet gennemgået alt hvad der var at sige, alt hvad der er foregået, også der hvor jeg ikke har været til stede..jeg har gjort det ud fra en analyse af hvad der er blevet sagt, og mit kendskab til personerne. Jeg er anderledes end min bror, han finder sig i alt og tager så afsted uden at sige noget. Det kan jeg ikke..jeg ved ikke om jeg er mere krigerisk af natur..men jeg kan ikke finde mig i uretfærdigheder.

Ved en hver sejr er der dog tilskade kommende, dem der skal trøstes..hvilket jeg gjorde, og det jeg troede viste sig i sidste ende at være sand..jeg er uhyggelig god til at kende sandhenden..uhyggelig god til at kende deres reaktions mønstre..ja, hvad skal jeg sige..det værste er tilskadekommende i en konklikt.

Jeg ville ønske jeg havde en at skrifte til. Men igen, -