Det går faktisk ok. Er blevet revet helt løs fra eksen og er forelsket på ny i Martin som jeg har kendt i tre år. da jeg faldt ned af trappen, blev noget rystet på plads i mit hjerte og jeg kunne endelig overgive mig til ham. Ellers var vi bare gode venner. Førhen kunne jeg ikke rigtig med min svigerfamilie, altså eksens. Jeg dur ikke til en masse tabuer og skjulte dagsordner. Men med Martins familie er alt nemt. ALT. Og drengene er glade for ham, det er det allervigtigste, selvom de er så store (16 og 18)
Jeg er gået i gang med at lave en collage over mit liv. Og skrive digte igen. Alt kreativt har været dødt siden skilsmissen i juni.Men nu er det min tur til at have det godt og blomstre.
Martin er en total modsætning til eks, som var og er psykopat i ordets bogstaveligste betydning: manipulerende og hård, intrigedannende og voldelig. Martin er meget stille, rolig og urokkelig. Stråler af omsorg og kærlighed.
Hvor eks ikke engang gad slå græs, har Martin købt en grund, gravet et hul, støbt en sokkel og bygget et af Nyborgs flotteste huse med en kæmpe glaskuppel. Han er så jordbunden og sød.
I aften skal jeg til fest med hele hans familie..uden ham. Han arbejder ude indtil mandag, men de insisterede på at jeg tog med til onklens 50-års fødselsdag alligevel. Tak skæbne, for at have sat mig lige her midt i det sundeste nogensinde.