Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
7 år siden
Jeg udkommer
Lars Peter H...
1 år, 3 måneder siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
8 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
3 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
6 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
4 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
6 år siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
5 år siden
På vej mod overfladen
JetLi
26 dage siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
6 år siden
The same old storie
Julia Stampe
3 år siden
Dag 6 på Fyldepennen. Fes...
Gaffa Brandt
8 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
6 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
6 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
6 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
7 år siden
Denne morgen hang jeg fast alt for længe i dynernes dynd. Jeg duvede ind og ud af drømme. Noget med en arbejdsplads, et skrivebord og en ny Imac, den nyeste model, som i drømmen var blevet så tynd, at den nærmest var sådan et stykke sammenrulleligt folie, påtrykt applelogoet. Bobben skrev en besked som tvang mig ud i turbobrus og hurtig påklædning. Vi mødtes og jeg fortalte ham historien om grønlænderen i S-toget. Hans eneste kommentar var - "Selvfølgelig er Neons skytsengel en stiv grønlænderprinsesse - intet giver mere mening!". Vi luftede hans nye dansk-svensk gårdhundehvalp: Tove. Ved Lones Pølser standsede vi op og Lone skar en Frankfurter ud i kagekrummebidder. Hunden lappede dem i sig mens mindst femogtyve mennesker hvinede og i kor råbte "Tove, det' en tysker". Vi fortsatte ned af Værnedamsvej forbi blomsterhandlen over på den anden side, ned af Tullinsgade, et smut ind i Thiemers. Bobben købte vores venindes nyudgivne bog og en bog om Istedgade. Efter et weird besøg i garnbutikken (Tove har skambidt underboens garnnøgle) og hundemodebutikken (Tove skal have en ny seng), måtte jeg sige farvel og smutte til tandlægen.

Jeg ankom. Blev lagt på briksen, kørt i position. Grøn hue og handsker, mundskyl og antibiotika. Tre kvinder med masker i hvidt. Bedøvelsen bliver lagt, en lang tynd nål trykket op i kæben, ned i kinden og følelsesløsheden sev som kvælstof ud i kraniet. Jeg nåede at se et glimt af skalpellen, før jeg lukkede de to tynde mannablade ned over mine øjes æbler. Boret savede ind i kæbeknoglen, og saltvandet skyllede ind og op i næsen som et skybrud. Det var lidt som en larmende og skurrende druknedød i et vildt og oprørt hav. Synkemusklen pumpede som et hjerte, men kunne, som en københavnsk kloak, slet ikke følge med. Saltvandet smagte af nelliker og kvalmende jul. Jeg så hvidt lys og en grønlænders tylskørt. Saltvandet løb ned i halsen og ude af stand til at synke var jeg ved at drukne. Min krop tættedes som et forstenet søpindsvin med strittende fantompigge, på bunden af et hav. Kirugens dybvandsmumlen. Suget, sprøjtet, knasen. Da jeg var færdig fik jeg en pose med antibiotika, smertestillende, klorhexedin, gaze og en regning på firetusinde kroner.

Med blodsmag i munden mødte jeg E.T. på Istedgade, en lille pige slæbte hans brune krop med det lampeformede hoved. Hans fingerspids var ildrød, som min rodspids, men den pegede på jorden, ikke på himlen. Jeg famlede mig hjem, lagde mig under tæppet. Hovedet er ved at vågne og en dunkede, varm smerte indfinder sig.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lones pølser er publiceret 16/11-2013 20:59 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.