Overrasket - eller hva?

Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
7 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
16 år siden
BILEN BLEV MIN I DAG :-))...
Flemming Tri...
11 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
4 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
6 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
9 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Fortiden er hård.
storm89
4 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
4 måneder, 11 dage siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
7 år siden
Koldt
Kenny Raun (...
9 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
9 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kære Dagbog.

Ja, her sidder jeg så i toget, på vej tilbage til hjemstavnen efter at have tildelt mig selv den luksus at få nulret mine fødder. Hos en zoneterapeut.
Det er ikke noget, jeg bruger tit, men én af mine veninder er lige blevet færdiguddannet, og jeg lægger glad og gerne fødder til, fordi jeg faktisk kan mærke en forskel i mit velbefindende.
Nu forleden dag ringede hun til mig, og da jeg med ulden stemme og creme i hornet og et hoved, der var ved at sprænges forklarede hende, at jeg ikke lige havde lyst til at snakke så længe, fordi jeg var ”hundesyg” – forkølet – spurgte hun straks, om jeg ikke havde lyst til at lægge mig på briksen. Jeg opgav det næsten på forhånd, kære dagbog, for jeg følte slet ikke, at jeg havde overskud til andet end at ligge på sofaen og have ondt af mig selv den dag. Men alligevel besindede jeg mig. I dag er jo ikke i morgen. Hvis vi aftaler en dag om et par dage, så kan jeg nok overleve togturen. Så det blev altså i dag. Selv i formiddags overvejede jeg faktisk svagt, om jeg kunne tillade mig at melde afbud. Det blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke kunne være bekendt. Og tog af sted.
Og efter 1½ times luksus, i den 6. himmel – ikke 7. – det gjorde det s.. for ondt til, sidder jeg nu her i toget og undrer mig over, at mine fødder, der ellers ikke er til at finde noget på, zoneterapeuten kan rette, i dag var usandsynligt ømme, ”grusede” og direkte usamarbejdsvillige. Alt sammen på punkter, der ifølge min veninde var på zoner, der svarede til bronkier, svælg, immunsystem, nakke osv. Det synes jeg godt nok er tankevækkende. Men det hele falder jo sammen. At jeg før har følt, at jeg fik noget ud af det har jeg ind imellem tænkt var noget psykologisk – alt det der med at blive taget sig af, placeboeffekt osv., men nu kommer jeg godt nok i tvivl. Alle de zoner, der hænger sammen med min forkølelse. Hun har ikke snydt mig, min veninde, jeg kunne jo bare selv gå hjem og slå op, om det var rigtigt, at det var de steder, der gjorde ondt, der havde tilknytning til min forkølelse. Egentlig lidt sjovt, ikke: Mit hoved er fyldt med slim – og så er det mine fødder der lider. Paradoksalt.
Hvorfor bliver jeg egentlig så overrasket? Det alternative er jo ikke fremmed for mig. Jeg kan bare godt lide, at jeg selv har erfaringer, der kan bakke videnskabelige undersøgelser op før jeg falder for en behandlingsform. Det byder min naturvidenskabelige hjerne mig. Og min nysgerrighed.
Så, kære Dagbog, min veninde vil i al venskabelighed blive udsat for en ikke-videnskabelig test i den nærmeste fremtid.
Godnat.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Overrasket - eller hva? er publiceret 01/09-2003 22:11 af Maryanna Morthensen (maryanna).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.