Gud, det guddommelige, det universelle - kært barn har mange navne.

Jeg blev sendt til Israel af de højere magter. Jeg blev sendt af sted, fordi der var noget, jeg skulle lære. Jeg husker tilbage på et cafébesøg med en forholdsvis ny ven i maj måned. Han fortalte mig om, hvordan han snakkede med Gud, Jesus og Helligånden. Jeg smilede indvendigt. Jeg troede i virkeligheden ikke på disse tre - jeg kunne i hvert fald ikke forholde mig til dem. Men hvordan skal vi også tro på noget, vi ikke har erfaret?

Gud sendte mig til Israel. Det kunne jeg se i bakspejlet - men det kom først til mig noget senere. Jeg blev sendt af sted, då jeg både kunne lære om Jesus og Gud - og så jeg kunne påtage mig den opgave, jeg har. Jeg var allerede vågnet op til det spirituelle - men jeg var ikke kommet dertil, hvor jeg forholdt mig direkte til de højere magter. I Israel havde jeg banebrydende oplevelser omkring Jesus - og jeg begyndte at forholde mig til det. Jesus hjalp mig på min rejse i Israel. Og ja, det er også meget underligt for mig. Det var ikke noget, jeg havde ledt efter eller opsøgt. Det var ikke noget, jeg dyrkede. Men pludselig var det der. Og det var meget virkeligt.

Jeg måtte erfare, før jeg kunne tro. Jeg måtte tro, før jeg kunne vide. Og nu ved jeg, at både Gud og Jesus findes - og at de er med os alle.