Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
4 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
3 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
2 år siden
Fugle hviskeren til undsæ...
Kianna Kitte...
4 måneder, 20 dage siden
Pandekagekomfur
Peter
6 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
5 år siden
Jehovas Vidner = påtrænge...
Kianna Kitte...
2 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
2 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
2 år siden
Dyner og puder. Drømmene dunkle duftene dræbene dømmene dygtige dumme børn. Alle samlet om søen, hver drøm lyder i vores hjerter. Det lille jazz band går på, hamrer på instrumenterne, formede hjertets ord med friske lyde i jazz'ede rytmer. Jeg forestillede mig hvordan tonerne blev synlige, alle farver og former passede sammen, skabte billeder. Frisk fyr på gylden guitar. Han nød det, nød hvert sekund. Klemmede tonerne ud fra strengene, og videre ned i det mørke hul i guitaren. Sammen lavede strengene, slaget og hullet veje, farvede toner åbnene sig foran mig under øjenlågene. Jeg blev båret, videre frem.
Jeg har tænk meget, meget om mit gamle hjem. Et hjem med bekendte ansigter jeg så hver dag. Dette gamle hjem, er optaget af nye. De brolægger veje inde i denne perfekte verden vi havde. De gamle venner er nu væk, alle gemt med et nyt ansigt. Mit så kaldte gamle hjem blev et nyt. Ligesom strengene på en guitar, de kører, forskellige tykkelser og størrelser. De føre alle ned i et sort hul, noget ukendt. Man er fortvivlet dernede i mørket, ved ikke hvad det næste bliver. Lyder strøm,er så ud fra guitarens grotte, braser igennem alt.
Jeg har fået en ny start. Hvis jeg blev ved med at gå på guitarens strenge, ville jeg aldrig opleve lyden. Jeg må bevæge mig fremad. Videre ud på lydens lange veje.
Jazz eller ej, her kommer jeg!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jazz vejen er publiceret 20/08-2015 23:04 af Hannah White (Anne Mohr).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.