Det er jo tit sådan, at man tænker på fremtiden (planlægning eller bekymring) eller man har oplevet noget godt eller dårligt i fortiden. Fælles for dem begge er, at man ikke altid befinder sig i nutiden.
Forestil dig, at du sidder bag rattet i en bil og kører ad en lige landevej og hvis du har rigtigt travlt, så en motorvej. Når du kigger ud af forruden (det skal man jo), så kigger du faktisk ind i fremtiden, men sidder i nuet og holder på rattet. Når du kigger på bakspejlet, så kigger du på fortiden, men befinder dig stadig i nuet, fordi du skal jo stadig holde på rattet og føre bilen. En gang imellem skal du under kørslen træffe nogle valg - dreje til højre eller venstre, bremse op på grund af forhindringer på kørebanen osv.
Jeg ved da godt, at det er en lidt tosset måde at tænke på, men alligevel fascinerende at tænke på livet på denne måde i en så simpel ting som at køre bil. Der kunne være andre ting, man udførte, men det er det med bakspejlet kontra forruden, der gør, at man ligesom mærker, hvor vigtigt det faktisk er at leve i nuet. Altså at man ser ind i fremtiden og samtidig ser fortiden i bakspejlet samt at man mærker nuet i netop de øjeblik, man kører bilen.