Skole, valgfag og fremtidsplaner

Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Sønderborg ugeavis ultimo...
Martin Micha...
4 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
11 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
6 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
7 år siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 2 måneder siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
11 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
6 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
4 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
6 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
4 år siden
Skagen
Peter
10 år siden
Drømme
Salomon
9 år siden
Hr Solsort
Peter
8 år siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
9 år siden
Tomhed
Majtb
8 år siden
Hvad skal jeg vælge? Det hele er så svært. De siger, at jeg skal have en plan. En plan for min fremtid, en plan for mit liv. Jeg har ingen plan. Jeg har ingen drøm. Bare et stort spørgsmålstegn er rejst i mit hovede.

Hvis man fortæller, at man har det hårdt i skolen, risikerer man at blive mødt af hånlige voksne. "Du siger, at I har det hårdt? Næh nej, tro om igen. I min tid skulle vi..." Det var i din tid. Det er ikke din tid længere. Det er min tid. Tider ændrer sig, og sådan vil det altid være. Det er svært at udtale sig om sådanne ting, da der er forskellige præmisser, valg og problemer for hver generation. Jeg vil gerne høre din mening, men den er ikke aktuel for min generation.

Politikerne vil rigtig gerne have os hurtigt igennem uddannelsessystemet. Medierne hylder 12-tals studenterne. Man får lov til at gange sit gennemsnit, hvis man har fem A-fag eller derover. Man får lov til at gange sit gennemsnit, hvis man starter på en videregående uddannelse senest to år efter studenterhuen. Alle skal have en tydelig plan med sit liv. Hvordan det hele skal udforme og udarte sig. Folk kan ikke lide at høre, at man faktisk ingen idé har.

Sådan er jeg. Jeg ved ikke, hvad jeg vil med mit liv. Jeg har drømme, men de er ikke langsigtede. Så nu sidder jeg i skolen, og er tynget af presset. Ikke nok med, at jeg skal få tid til alle mine lektier og afleveringer, jeg skal nu have valgt valgfag. Valget er det eneste, der fylder i mit hovede, og når fristen snart nærmer sig, bliver jeg stresset over ikke at være afklaret.

Jeg har seks fag, jeg gerne vil have. Jeg kan kun vælge to. Lærerne siger, at vi skal vælge efter vores interesser. Samtidig får vi at vide, at vi skal tænke over, hvilke fag vi er gode i. Der ligger et usynligt pres på at vælge fag, hvor der er gode fremtidsudsigter. Nogle fag kan bruges til adgang til universitet, derfor bliver de andre fag naturligt valgt fra, selvom interessen måske mere fandtes dér.

Med alle de ting i hovedet, bliver valget gjort temmelig svært. Hvad skal jeg dog vælge? Jeg er en pige, der rigtig gerne vil alt. Så at vælge to ud af seks fag er hårdt.

Burde jeg vælge de fag, som jeg ikke kan bruge til noget? Min interesse for dem er stor, men de er jo ubrugelige.

Burde jeg vælge det fag, som jeg kan bruge til noget? Selvom jeg synes, at faget er fyldt med slid og slæb, og det er en kamp at følge med.

Burde jeg vælge det fag, som min lærer fraråder mig? Et sprogligt fag, som jeg absolut elsker at snakke, men ikke kan grammatisk. Når vi snakker gymnasielle sproglige fag, er det jo udelukkende det grammatiske, der tæller. Uanset hvor meget man end siger i timerne, hvis det grammatiske ikke er der, er de gode karakterer ude af syne.

Jeg skal have foretaget et valg, men jeg ved ikke hvordan.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Skole, valgfag og fremtidsplaner er publiceret 27/11-2017 10:50 af Emilie Zielke (Kekko).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.