Jeg hader nytår. Jeg hader virkeligt nytår. Julen er slem nok i sig selv, men at hele molevitten af en højtid så skal kulminere i nytårsaften, det er... bare for meget? For meget af det gode. Og for meget af det ikke-gode, for meget af angsten og stressen.

Vi skal ellers holde nytår præcis som vi plejer, min kæreste og jeg. Formodentligt et par lammeculotter i ovnen og noget godt at drikke til Dronningens nytårstale, men ellers ikke det store ræs. Det er betryggende... At kende rutinen i det praktiske, i det mindste.

For nytåret er for mange forventninger og for mange ukendte faktorer for mig. Folk ønsker hinanden godt nytår med alskens gode ønsker for fremtiden, imens jeg bare tænker på alle de katastrofer der ligger og venter i horisonten. Jeg er pessimist. Jeg er måske endda sortseer. Alting ligger lige på vippen til at gå galt. Jeg har netop lavet en liste over de store eller relativt store ting jeg skal i løbet af det næste år og i mine øjne, venter de alle bare på at slå fejl. Min bogudgivelse - kuldsejlet. Tandlæge - sikkert en uoverkommelig regning. Skriverefugiet - aflyst. Sådan kan jeg bygge dårlige forventninger op til alting.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det. Der er i bund og grund ikke særligt mange ting der er gået forfærdeligt galt i mit liv, undtagen mit psykiske helbred, men måske er det også nok? Måske tænker jeg i sidste ende ved mig selv, at hvis noget så vigtigt som mit psykiske helbred kunne overrumple mig på den måde, så kan alting svigte?

Derfor hader jeg nytåret. Selve nytårsaften, forstås. Det er en stor samling forventninger til det nye år som måske eller måske ikke bliver indfriet, men som alle potentielt kunne gå galt, hvis ens forventninger da ikke løber ud i ingenting... Og jeg ved ikke hvad som er værst. Den store katastrofe eller den tomme luft.

I 2019 skal jeg sandsynligvis flytte. Og jeg skal forhåbentligt også giftes.

To enorme ting - der kunne blive enorme katastrofer eller virkeligt store mængder tom luft.

Hvis de da ikke bliver to fantastiske opture, men det har jeg lige nu meget svært ved at forestille mig. Det har været en hektisk jul, følelserne sidder udenpå tøjet og jeg kan ikke lægge tingene logisk frem mere. Det er energien simpelthen for opbrugt til.

Jeg hader vitterligt nytår.