Kære Dagbog

Syntes alt hurtigt tog en drejning til noget jeg ikke brød mig om.

For godt en time siden kom Lasse hjem, kun for at fortælle at han var faldet ind i en fest og derfor han først var hjemme nu. Dog var hans intentioner at smutte igen og feste videre.

Spurgte hvad han havde drukket og ikke mindst hvor meget, men han så både frisk og frejdig ud, slingrede ikke osv. i den stil, så ingen uro her fra min side.

Mine eventuelle moralprædikener ville nu nok også alligevel prelle af på ham, så det anså jeg nu mere eller mindre som spildt krudt.

Og ude af døren var han igen.

Hører så her for ikke så længe siden en nøgle forsøgt stoppet i nøglehullet.

Endnu et forsøg.

Jeg forholder mig lidt afventende for er det mon en indbrudstyv eller er det Jesper som dukker op fra den fest han er til? Sjovt nok tænkter jeg ikke, at det jo også kunne være Lasse.

Endnu et forsøg.

Stilhed.

Nej, nu går jeg til døren, åbner den stille og udenfor på trappeafsatsen ligger Lasse, halvejs nede af trappen, totalt kridhvid i ansigtet.

Lasse, hvor'n er det dog du ser ud min dreng, du er jo stangstiv, siger jeg mens jeg hurtigt prøver at få et overblik over hans situation, for ærligt ligner han en der ikke aner en snus om, hvor han befinder sig.

Han kommer på benene og ind sejler han i lejligheden, hvor han falder om på hans seng.

Spørger hvad der dog har givet ham så meget sidevind samt flere andre ting, for vil godt vide, hvor galt fat det er inden jeg selv går i seng.

Heldigvis kan han da svare mig sådan rimeligt og kommer også på benene igen og ud på badeværelset, hvor han knækker sig en enkelt gang.

Han ligger nu på værelset og nu går jeg altså ikke i seng før om ½-1 time til jeg har forvisset mig om, at han "bare" er almindelig fuld, som ikke kræver nogen indblanding.

Håber altså ikke, at Jesper kommer hjem i samme tilstand. Det vil næsten være for meget af det gode og i morgen skal Lasse til endnu en fest ....

*suk* Ikke sådan med så store teenagere i huset, som begge skal afprøve grænser udi voksenlivet.

Nu sagt med et smil på læberne, for det er også et stadie de begge skal igennem. Eneste jeg kan håbe er at de begge kommer helskindet igennem uden alt for mange problemer.

Og mens jeg skriver, dukker Jesper op - OGSÅ fuld og med et stort hul i hans erindring om, hvordan pokker han er kommet hjem. Han formoder han er gået.

Stod herinde i stuen, støttende til dørkarmen og fortalte om festen, som havde været en succes. Alt imens drak han det meste af en liter mælk, så mon ikke noget af det vodka han har indtaget når at blive lidt neutraliseret.

Rimelig frisk så han dog ud, så ingen grund til natlig bekymring for ham.

Værre med Lasse, som jeg vil gå ned og tjekke igen, inden jeg slukker og lukker for i dag.

Sov godt :-)