Kære Dagbog

Egentligt er der ikke sket så meget siden mine sidste ord til dig, men det skal nu ikke afholde mig fra at skrive alligevel.

Det projekt jeg lidt hovedkulds er havnet i, og som jeg pt. Ikke kan/vil fortælle mere konkret om, ser ud til at skride planmæssigt frem. Glæder mig meget til at komme mere ind i det og lære det hele mere dybdegående at kende, så jeg føler mig mere sikker. Sikker på den måde, at jeg ikke blive usikker, når jeg får en opgave :-)

Irriterende, som jeg stadig kan blive usikker i stedet for at tro mere på mig selv. Dog er der sket ret så meget på det område i de senere måneder og som dagene går, bliver jeg mere og mere sikker på det jeg laver og jeg mærker også, at jeg er begyndt at sætte struktur på mine mål her på nettet.
For bare nogle måneder siden var det hele mere svævende og jeg tænkte ikke meget længere frem end til den næste dag.
I dag er det en helt vidunderlig fornemmelse at tænke længere end som så og som giver mig en rar fornemmelse af ro og harmoni.

Samtidig får jeg/vi også flere og flere henvendelser fra folk – positive henvendelser om både foredrag, samarbejde med andre sites og også et enkelt interview.
Henvendelser som alle hver og en føles som kæmpe skulderklaps – også selvom jeg/vi ikke siger ja-tak til dem alle. Heldigvis har jeg nu en fast base som jeg har 100% tillid til, hvor jeg kan henvende mig, når jeg ikke selv ved nok om, hvad der er bedst/mest korrekt.

Når jeg ikke sidder med hovedet begravet her i skærmen, så er det en anden skærm der optager mig lige nu – nemlig fjernsynsskærmen og TV-programmet Big Brother.
Jeg er tilsyneladende ikke blevet mindre fan af BB siden første ombæring, for følger lige så trofast med som i foråret. Syntes allerede at denne her omgang tegner endnu mere spændende og ærligt tror jeg, at der kommer en masse ballade tøserne imellem. Tror der ikke går længe før en masse følelser og jalousi bryder frem og optager billedet, men det tror da pokker sådan som de knuser, krammer osv. mere eller mindre alle i flæng.
Fra day one var der en, som i mine øjne klart skilte sig ud fra mængden og jeg håber han (Cosmo) får lov at blive derinde længe. Der er også en anden som har fanget mit blik i den her første programuge og det er Carsten. Ikke fordi han skiller sig ud fra mængden, men et og andet sted indgyder han til tillid og fortrolighed.
Well, bliver i hvert fald spændende at følge slagets gang de næste 3 måneder frem :-)

Jesper er i aften til gymnasiefest, Lasse har lige lappet en cykel og Tanja snorksover i hendes telt, som står her i stuen. Så nu mens alt ånder fred og ro, vil jeg tage en lille runde på nettet og se, hvad der sker eller ikke sker.

Til vi ses igen; hold dig lige så munter og glad som mig :-)