Jeg er en smule genforelsket i Christian - igen. det er som noget der kommer i bølger - jeg har lige hadet ham en uges tid, men nu er jeg så smaskhamrende forelsket at jeg ikke kan gå fem centimeter uden at vælte over mine egne tæer. Det er helt dejligt faktisk.

Jeg har været lidt ned ei en periode, personligt og uden sådan rigtig at kunne sætte ord på det. Jeg har ikke følt mig emotionelt i stand til at tage imod kærlighed. Det har været for svært at tage imod, og egentlig også at give. Så jeg har skabt en kunstig afstand til christian, som jeg først her, efter nogle dages "normal-tilstand", er ved at komme ind på igen.

Jeg giver normalt ikke meget for carl-mar møller, men jeg kom til at læse en enkelt side, og der stod noget om fysisk nærhed...og jeg tror sgu han havde ret lige på det punkt. Mennesket lever ikke længe uden at blive rørt... Så jeg er begyndt at røre... og har faktisk taget initiativ de sidste to dage... og følt det rart. at kunnehave lidt kontrol over tingene...hvornår - hvordan...hvor meget... og det har gjort mig mere glad. - Og så føler jeg mig sgu også lidt mere lækker...og LYST til at være lækker...miav da-----spinde!

tjah - hvad sker der ellers...jo, thor´s søster skal døbes nu på søndag. Jeg tror ikke det er meningen jeg skal vide noget om det, for thor bliver ked af det og holder sig for ørerne hvis han komme til at tale om nanna og "vand i hovedet"... det er sgu svært at se på. Jeg har ellers sagt til ham, at det er iorden, og den anden dag sagde jeg, at han gerne måtte købe en gave til hende hvis han ville det. Det ville han gerne. Så han har købt en stofbog med en krokodille på, hos fætter BR. jeg håber virkelig ikke, at hans far bliver sur over det. Jeg vil bare gerne vise min søn, at "det er iorden" at kunne lide begge sider af familien...ja for fanden - også elske!.. selvom jeg personligt kunne ønske HR farmand hen hvor peberet gror indimellem.

Jeg har tænkt lidt, om det er "lovligt" at stoppe kommunikation? jeg mener, ikke at fortælle og skrive eller noget - medmindre han spørger? Jeg overvejer det faktisk, for det andet dræner sgu. at væe åben overfor HAM, delagtiggøre ham i sin søns liv, fortælle lidt om hvad der sker, og sådan.... uden at få eet eneste KVÆK tilbage. jegs krev at han skulle starte i børnehave, og lidt om hvad der så var "nyt"....jeg skrev om han ville med til forældremøde, det ville han så ikke (fair nok)- men han har så ikke henvendt sig senere for at høre "hvordan det gik"....

Det suger bare min energi - og jeg mister virkelig lysten til at gøre noget...mere.. jeg har jo prøvet i 2½ år nu, men må nok indse, at det ikke bliver bedre. Måske---skal jeg vente til han tager et udspil....

nå, men skod på ham da...*S*... jeg har min familie lige her. Min dejlige søn, som bliver 3 år om knap 20 dage, min dejlige mand, som elsker mig og holder om mig, og vores julepyntede hjem. En god børnehave, en virkelig god støtte hos både Christians og min egen familie....så hvorfor...vil jeg have at thors far skal være med i det. Endsige hans datter... og kæreste...jeg er sgu nok bare en tosse :o/