"Den stærkeste i kærligheden er den, der bedst kan undvære. Den, som ikke er så påvirket af savnet. Den, der kan holde sig længst i enhver situation. Den, der har mindst at miste."
(Martin Østergaard)

Hverdagen er ved at dukke op igen. Og det hele er mere fucked up end længe.
Vi gik fra hinanden. Og så endte jeg alligevel med at have sex med ham nytårsnat. For meget alkohol, sagde han - men; "Jeg har nu lyst til at have sex med dig igen".
Kunne kun svare, at det ikke ville gå. For det er mig, der elsker mere end han, det er mig, det ikke vil være nemt for lige meget hvad.
Så nu er det slut - vi skulle være venner, men det kunne vi ikke. Og kærester - nej, han er jo ikke forelsket i mig...
Det gør ondt indeni.
Spurgte ham, hvorfor vi ikke kunne finde ud af at gøre det 'rigtige' - og han svarede, at det var fordi det 'forkerte' føltes så godt. Han er fucked... han fucker mig (bogstavligt talt)... og kan bare være ydmyg, elske ham og bare kaste mig for hans fødder (get some dignity girl)...