Hvordan kan det være så svært? Man har en masse gode intentioner om hvad man skal gøre og hvordan og hvad der er vigtigt og alligevel lykkedes det ikke altid og få gjort det man regnede med. Heller ikke selvom man sagtens kan se at det hele ville være meget nemmere og gå meget bedre hvis man 'bare lige' lavede sine vaner om.

Svaret er måske, at der er ikke nogen som har sagt at det skulle være nemt. Lykke og gode tider er vel per definition noget som kommer oven på ulykke og dårlige tider... eller er det? Det burde vel være muligt at være glad og lykkelig uden nødvendigvis at have 'gået så grueligt meget igennem'. Men derfor skal det vel ikke være for nemt alligevel. Livet stiller udfordringer - hvis vi ikke havde noget ville man så have lyst til at leve? Det er svært at sige - i hvert fald for mig ... jeg har masser af udfordringer og nogle af dem gør måske nogle gange, at jeg får mindre lyst til at leve, men når man så er kommet igennem og det jo gik godt nok, så har jeg pludselig mere lyst til at leve, har mere mod på de andre udfordringer. Det handler om at bygge selvtilliden op, så man tror på at man kan klare udfordringerne.

Jeg har indset, at det nok er godt at starte i det små, men nogle gange føler jeg at jeg ikke rigtig er kommet ud af det stadie - selvom jeg har været der et stykke tid. Måske er det som en lærer engang sagde at man udvilker sig i trin, ikke i en kurve. I så fald er jeg godt i gang med at spare op til et trin på selvtillidstrappen. Derfor er det også vigtigt at jeg ikke mister tålmodigheden med det og med mig selv. Jeg skal tro på at det nok skal komme - også selvom det måske ikke bliver lige foreløbigt. Den slags kan godt tage tid må jeg jo forstå - det er vigtigt at forstå.